Er hun eller han den rigtige? Det kan du først svare på, når forelskelsen har lagt sig en smule.
Men I kan godt gå ind og undersøge nogle ting sammen – og sagtens holde forelskelsen i kog, mens I gør det.
Og er hun eller han bare helt fantastisk, kan det nemlig være en rigtig god ide, at man helt i starten af forholdet tager en snak om paradokser, og hvad det er, I leder efter i hinanden.
Det er ikke altid, vi selv er bevidste om det, så gå på opdagelse i jer selv og hinanden. Det er faktisk sjovt!
SIDSTE CHANCE- TILBUD UDLØBER I DAG
BESTIL DIN EARLYBIRD BILLET NU OG SPAR 25%
Mandens paradoksale ønsker
Mænd vil gerne have:
- En ja-siger, der kan sige nej!
Vi mænd vil dybest set gerne have en ja-siger. En, der synes, vi er den stærkeste, klogeste mand og verdens bedste elsker, som kvinden hele tiden ser op til og beundrer.
Men når vi så finder hende, så går der ikke længe, før vi synes, det er irriterende, at hun ikke er lidt mere selvstændig. At hun ikke selv kan tage en beslutning og fylde sit eget liv ud.
Vi vil meget gerne fylde hende ud, men ikke hele hendes tilværelse. Og hov, hvor blev vores drøm om ja-sigeren så af?
- En der gør noget ud af sig selv, men er helt naturlig!
En anden ting, vi også godt kan lide, er, at hun gør noget ud af sig selv. Hun dresser sig op, sætter håret, tager lækkert undertøj og tøj på. Hun må gerne spille op til os.
Men hun skal også samtidig være helt naturlig. Og det kan faktisk godt være lidt svært i stiletter og med en halv liter parfume hældt over sig.
- En diskret kvinde, der er åben!
Så er det utrolig vigtigt for os, at hun ejer diskretion. Hun må aldrig udstille os over for andre, og hun skal kunne respektere, at vi har et privatliv.
På den anden side skal hun også give os udfordring på det følsomme område. Vi vil gerne kunne have en dialog med vores kvinde om følsomme emner, vi ikke kan tale med andre mænd om.
Igen et paradoks. Samtidig med at hun skal tage aktivt del i at løse vores problemer, må hun for alt i verden ikke blande sig for meget!
Kvindens paradoksale ønsker
Hvad kvinden vil have:
På samme måde er kvindernes verden og forventninger til en partner fyldt med paradokser.
- Den frie mand, der tænker i et “vi”
Hun vil gerne have en velafbalanceret, hel og selvstændig mand. Han har sin egen vilje og opfylder sit eget liv. Men så snart man er partnere, skal han tænke ”vi” og være primus motor i at få forholdet til at fungere. Tage sit ”vi”-ansvar.
- Den følsomme tyr
Han skal være en tyr i sengen. Machomanden, der lige ved, hvordan han vender og drejer hende, så hun kan få den ene orgasme efter den anden. Og bagefter skal han sidde i timer og snakke følsomt med hende om problemer med hendes mor og hendes job!
Og sådan er det!
Grin over de mange modsætningsforhold
Kærligheden og forventningerne til parforholdet er fyldt med paradokser. Vi har dem alle sammen.
Det bedste, man kan gøre, er at få talt om dem. Grint af dem. Og få dem frem i lyset, så man senere kan tage det til efterretning og tale om det igen, når et paradoks dukker op.
Hvis vi ikke forstår hinandens paradoksale forventninger og er åbne om det, så går det galt, og vi ender med det, vi allernødigst vil have: den sure kone eller den bitre, lukkede mand!
Man skal kunne rumme de mange modsætningsforhold, der er i ens partner og en selv, hvis man vil have et godt parforhold og vil have forholdet til at fungere.
Tal højt om jeres forventninger
Halvdelen af alle gifte bliver skilt. Og den statistik dækker jo slet, slet ikke over, hvor mange der så går fra hinanden, før de er blevet gift.
Vi får større erfaring med, hvordan man bliver skilt og går fra hinanden, end med hvordan man får et parforhold til at fungere.
Får du ikke tidligt bragt en sjov samtale om paradokser på bane, risikerer du, at hun vil gå og bebrejde dig alt det, du IKKE gør, frem for at rose dig for alt det, du gør!
Hun må gerne vide, at du som alle andre mænd er en neandertaler, der gerne vil have en hengiven kvinde, der konstant roser dit storhedsvanvid. Ellers forstår hun ikke, hvorfor du ikke lever op til alle hendes andre forventninger.
Det sværeste i et parforhold er alle kompromiserne. Dem bliver man nødt til at indstille sig på. Men forstår man ikke hvorfor, så går det helt galt … også i soveværelset!
5 hurtige tips til de forelskede
1. Lad være med at tage store beslutninger, når du er forelsket.
2. Forklar hende tidligt, at du ikke forstår kvindernes regler om, hvornår man er kærester – at det mener du, er noget, man aftaler, og ikke noget, der pludselig sker!
3. Overvej, om hun ville være en potentiel ven, hvis I ikke havde sex sammen.
4. Få en snak om kærlighedens paradokser.
- Single Jens: “Er der kloge kvinder på Tinder?” Afsnit 2 Jens er i ufrivilligt cølibat. Han er single og Jakob Olriks ven. Han vil gerne hjælpe ham lidt på vej. Men det bliver en større opgave, end han lige havde regnet med. Føljeton.
- Kærlighed på ferie Så har vi endelig fri! Ferielandet bugner af forventningsfulde par og børnefamilier. Nu skal hele årets trummerum af småfnidder, stress og dårlig stemning forløses. Vi husker alle sammen de mange små og store episoder, hvor det har stået skidt til, og vi sukkende har tænkt: hvor bliver det skønt at komme på ferie! Så er der tid til hinanden, til børnene og – ikke mindst – til sex!
- Er din mand blevet til en strandet hvalros? Sådan får du liv i ham Er I gift, og har I været det i et stykke tid, er jeg sikker på at I kender historien, for den hviskes hele tiden hen over cafébordene veninder imellem.
- En guide til at kurtisere kvinder Kvinder udvikler sig i en rivende fart med alderen. Her gennemgår sexologen Jakob Olrik med et glimt i øjet (og flere bevidste generaliseringer), hvad der sker i de forskellige aldersfaser – og hvad det betyder for din kurtisering.
- Hvad er dine vitaminer Hvad giver dig vitaminer? Hvad giver dig næring, energi, glæde, tilfredshed, håb, lykke? Og hvad føles som gift? Hvad dræner dig, udsuger dig, sårer dig, skader dig, dræner dig?
- Jens som far? “Hun glæder sig til at blive mor” Jens har mødt Nanna, men nu er hun gravid, og det var ikke lige det, han havde tænkt sig. Han er ikke begejstret, men heller ikke afvisende. En føljeton.
- Forelsket Jens: “Hun fylder alt! Det giver mig kvælningsfornemmelser” Jens er forelsket. Det eneste problem er, at hun fylder alt i hans tanker. Og han får kvælningsfornemmelser. Nå ja, og så er der det med forventningerne. Hun vil gerne have tre børn, han vil helst ingen have. En føljeton.
- Afklædt: “Du siger nej, men du mener ja!” Føljeton Dorte hun kommer tættere på og vil ikke give slip. Hun er overbevist om, at hun er kæreste med Jakob og udefra ligner det en lidenskabelig parringsdans.
- Mand, kend dit lem Der er mange myter om pikken. En af dem er, at Gud har skabt manden med 2 hoveder, men ikke med blod nok til, at vi kan bruge begge to på én gang. En anden er, at den skal være stiv og hård hele tiden, hvis vi dyrker sex. Kvinder kan blive helt skrækslagne, hvis den pludselig bliver lidt slappere, fordi de tror, de gør noget forkert – og det kan næsten sætte alting i stå i dobbeltsengen. Men nej, nej, piger – det er tid til, at I lærer, hvordan det fungerer med et af vores vigtigste redskaber. Pikken skal ikke være hård og stiv hele tiden, den kan sagtens blive lidt blødere eller endda helt slap. Derfor er sex stadig skønt, for den er lige så følsom, som når den er totalt oprejst og stiv.
- Test dig selv: Hvordan har du det med din krop? Hvad er din første tanke, hvis dine venner, familie eller partner spørger, om I ikke skal tage på stranden? Griber du ud efter din selfiestang eller badelagenet?