“Vil ikke se veninderne”
Jeg havde en kvinde i min konsultation, som beklagede dig over, at hendes mand ikke involverede sig nok i hendes liv.
Hun var god til at være engageret i hans arbejde, interesser og sportsaktiviteter.
”Men” sagde hun, og slog ud med armene, som om, den var hel gal: ”Han vil ikke engang være sammen med mine veninder!”
Hun ville gerne have, at han tog med til brunch, når kvinderne mødtes hver tredje måned. Eller i det mindste var meget interesseret i, hvad de talte om, og hvordan det gik i deres liv.
Hov stop lige der.
Hvornår har det også været meningen, at din partner skal elske at være sammen med dine venner. Og hvorfor skal I lave alt sammen?
Lad os først kigge lidt tilbage i tiden.
Den eneste ene er en ny drøm
Vi vil så gerne have den eneste ene. Forholdet skal være lige så smukt og ukompliceret som slutningen på en romantisk Hollywood-film.
Vi længes efter netop den person, der kan forløse os, fremkalde os og gøre os lykkelige.
Men før i tiden, så var den romantiske drøm ikke en luksus, som vi stræbte efter at opnå – eller følte os berettigede til.
Vores samfund og kultur var mere pragmatisk indrettet. Her handlede det mere om, hvordan man kunne videreføre slægten og opnå et fornuftigt ægteskab.
Ja, måske kunne man endda stige lidt i de sociale grader, uden at sprænge rammerne for et passende parti.
Før: Det pragmatiske forhold
Før i tiden blev vi altså ofte gift, fordi det var noget, der gav mening rent praktisk.
Det var ikke romantisk og man skulle ikke forløse de store lidenskaber.
Ikke at man ikke havde dem dengang, for selvfølgelig blev man også forelsket og følte lyst.
Men det var måske mere staldknægten, stuepigen eller naboen man udlevede sit romantiske liv med – eller drømte om.
Selvfølgelig kunne man være heldig at være forelsket i den, man endte sammen med og at komme til at elske hinanden, men det var mere en bonus og luksus – end normen.
KØB BILLET NU
Et menneske – en hel landsby?
I dag er det helt anderledes. Vi vil vi have, at den eneste ene forløser og udlever alle vores behov.
Det samme som en hel landsby skulle kunne.
Vi søger et menneske, der:
- kan reparere taget, når det er utæt, som en tækker
- kan lære og berige os i livet, som den lokale skolelærer
- kan være te-veninden, som vi kan tale om løst og fast med
- kan være kokken, der laver mad
- kan være stuepigen til at gøre rent
- som en malkedreng kan løbe ærinder og købe ind
- kan få os til at skrige af lyst, som en elsker
- kan diskutere, hvad der sker ude i den store verden, som en nyhedsbudbringer
- forløser vores skyld og skam, som en præst
- opdrager børnene, som en pædagog eller lærer
- mægler mellem folk i familien, som en konfliktmægler
- passer på os, som vores forældre
- passer på vores sundhed og velvære, som en heksedoktor, læge eller sygeplejerske
Og man kunne blive ved.
For kunne det ikke være fantastisk med et menneske, der kunne det hele?
Vi vil have, at den eneste ene skal udgøre en del verden – til os.
Men er det fair?
- Der er noget galt i Danmark Jeg har netop lige afsluttet en to år lang foredragsturne. Jeg har været rundt i det meste af Danmark og snakket med rigtig mange kvinder – over 20.000 kvinder faktisk. De har stillet mig spørgsmål og fortalt om deres drømme og længsler. Med dén viden vil jeg mene, at jeg godt kan tillade mig at drage en konklusion: Vores kvinder længes efter mere mand!
- Frygter du Tinder-morderen? Datingsideren blomstrer, Tinder styrer for vildt og Facebook er ét stort scoremarked. Seksualiteten er åben. Markedet er frit. Men er det ikke lidt farligt? Og er det ikke kun for billige kvinder?
- Afklædt: “Du siger nej, men du mener ja!” Føljeton Dorte hun kommer tættere på og vil ikke give slip. Hun er overbevist om, at hun er kæreste med Jakob og udefra ligner det en lidenskabelig parringsdans.
- Mandeklubben #3 – Uddrag fra Natsværmer Den kolde luft, der slog imod hende, føltes befriende. Hånd i hånd løb de gennem nedfaldende blade og grene om i haven, som han åbenbart kendte som sin egen bukselomme. Han førte hende hen i en mørk krog, stoppede op og strøg spindelvæv væk fra hendes ansigt. Forpustet af spænding og forventning tog han fat i hende og holdt hende hårdt op mod muren. Som om det var en ordre, og han ikke ville acceptere, at hun gjorde modstand. Murstenene var kolde mod hendes ryg, men hun lod sig ikke mærke med det. Hans hænder kørte op og ned ad hendes krop. I lyset fra månen kunne hun se, at hans blik var sløret af drifter. Med ét greb han endnu hårdere om hendes håndled, og hans brystkasse masede sig ind i hendes.
- Scor hende #2 Indgangsreplikker: Jeg tror ikke på, at der findes standardreplikker, der kan bruges til at indlede en samtale med. Overhovedet. Det er vidt forskelligt fra situation til situation og fra kvinde til kvinde, hvordan man starter en dialog.
- Få konen med på en trekant Sexolog Jakob Olrik guider dig til, hvad du kan gøre, for at få din partner med på en trekant. Sørg for at det bliver en god oplevelse, der styrker jeres forhold og sexliv fremfor at fjerne jer fra hinanden.
- Ung kvinde med angst: “Min ekskæreste forstod ikke et nej!” En ung kvinde besøger Jakobs Sofa. Hun har fået angst og kobler det med, at ekskæresten overskred hendes grænser. Hun har det svært ved at fylde med sine følelser og bliver utryg uden en plan. Podcast: Jakobs Sofa
- Sugardating: Magt eller afmagt? På hjemmesiden Sugardaters.dk har helt unge piger ned til 18 år gang i en spændende leg med ældre mænd med penge. En leg, der giver masser af bekræftelse, ja, og kontrol og magt. Sugardating er oppe i tiden. Mændene kan på deres personlige profil gøre opmærksom på, hvor mange penge de vil spendere på en date, og på den måde har de magt. Pigerne kan til gengæld gå ud og spise med dem og modtage store gaver og belønninger og på den måde føle, at de har magt; de har magt over en voksens mand behov og følelser.
- Stødteknikker #2 Morteren, Helikopteren og Jordskælvet Morteren går ud på, at du maser dig ind i kvinden – og du bliver hele tiden ved med at presse dig ind. Ikke noget frem og tilbage, bare mase og presse. Det kan hun rigtig godt lide, fordi du på den måde fylder hende ud!
- Børn skal have redskaber til at tackle følelser og tanker Vi er en lækker tjekket nation, vi ser godt ud og hygger meget, men vi danskere har ondt i sindet. Vi kæmper med negative følelser. Så hvorfor pokker har vi ikke for længst indført obligatorisk psykologiundervisning på alle klassetrin i skolen? Lad os da få nogle redskaber til at navigere i det, der hedder følelseslivet.