“Vil ikke se veninderne”
Jeg havde en kvinde i min konsultation, som beklagede dig over, at hendes mand ikke involverede sig nok i hendes liv.
Hun var god til at være engageret i hans arbejde, interesser og sportsaktiviteter.
”Men” sagde hun, og slog ud med armene, som om, den var hel gal: ”Han vil ikke engang være sammen med mine veninder!”
Hun ville gerne have, at han tog med til brunch, når kvinderne mødtes hver tredje måned. Eller i det mindste var meget interesseret i, hvad de talte om, og hvordan det gik i deres liv.
Hov stop lige der.
Hvornår har det også været meningen, at din partner skal elske at være sammen med dine venner. Og hvorfor skal I lave alt sammen?
Lad os først kigge lidt tilbage i tiden.
Den eneste ene er en ny drøm
Vi vil så gerne have den eneste ene. Forholdet skal være lige så smukt og ukompliceret som slutningen på en romantisk Hollywood-film.
Vi længes efter netop den person, der kan forløse os, fremkalde os og gøre os lykkelige.
Men før i tiden, så var den romantiske drøm ikke en luksus, som vi stræbte efter at opnå – eller følte os berettigede til.
Vores samfund og kultur var mere pragmatisk indrettet. Her handlede det mere om, hvordan man kunne videreføre slægten og opnå et fornuftigt ægteskab.
Ja, måske kunne man endda stige lidt i de sociale grader, uden at sprænge rammerne for et passende parti.
Før: Det pragmatiske forhold
Før i tiden blev vi altså ofte gift, fordi det var noget, der gav mening rent praktisk.
Det var ikke romantisk og man skulle ikke forløse de store lidenskaber.
Ikke at man ikke havde dem dengang, for selvfølgelig blev man også forelsket og følte lyst.
Men det var måske mere staldknægten, stuepigen eller naboen man udlevede sit romantiske liv med – eller drømte om.
Selvfølgelig kunne man være heldig at være forelsket i den, man endte sammen med og at komme til at elske hinanden, men det var mere en bonus og luksus – end normen.
KØB BILLET NU
Et menneske – en hel landsby?
I dag er det helt anderledes. Vi vil vi have, at den eneste ene forløser og udlever alle vores behov.
Det samme som en hel landsby skulle kunne.
Vi søger et menneske, der:
- kan reparere taget, når det er utæt, som en tækker
- kan lære og berige os i livet, som den lokale skolelærer
- kan være te-veninden, som vi kan tale om løst og fast med
- kan være kokken, der laver mad
- kan være stuepigen til at gøre rent
- som en malkedreng kan løbe ærinder og købe ind
- kan få os til at skrige af lyst, som en elsker
- kan diskutere, hvad der sker ude i den store verden, som en nyhedsbudbringer
- forløser vores skyld og skam, som en præst
- opdrager børnene, som en pædagog eller lærer
- mægler mellem folk i familien, som en konfliktmægler
- passer på os, som vores forældre
- passer på vores sundhed og velvære, som en heksedoktor, læge eller sygeplejerske
Og man kunne blive ved.
For kunne det ikke være fantastisk med et menneske, der kunne det hele?
Vi vil have, at den eneste ene skal udgøre en del verden – til os.
Men er det fair?
- “Du er et dumt svin, Jakob!” Føljeton Jakob står igen med skjorten flået op af Dorte. Men denne gang er han ligeglad med, hvad folk tænker. Han er rasende! Folk stirrer …
- “Jakob, du længes efter kærlighed – og mig!” Føljeton Jakob har haft besøg af en kvinde, han har mødt til et foredrag. Hun kom uanmeldt. De endte sammen, og nu skriver hun til ham i et væk. En føljeton.
- Efter Jakobs Sofa: ”Jeg har givet slip på offerrollen!” Hjertesorg! Hvordan er det gået med podcastgæsten, der var blevet forladt af sin mand efter tyve år? Hun følte sig vraget. Jakob Olrik anbefalede hende at vende tingene lidt på hovedet. Vi har taget fat i hende.
- Hjælp – min mand gider ikke have sex! Du kender det godt. Det er fredag aften. Du har lidt fnisende afleveret ungerne hos din søster, og fortalt at du skal have kæresteaften med manden. Du har været i langt bad – dufter af olier og parfume. Du har trimmet, du har ordnet negle, sat hår og taget det lækre undertøj på, din mand selv forærede dig for 4 år siden. Der er store bøffer klar på panden og rødvinen er hældt op i de dyre glas. Huset dufter af mad, vin og lækker kone.
- Iris, min stalker: Mødet med en tiltrækkende kvinde #1 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Tantrasex #3 Tantrastillinger: Igen skal jeg understrege, at der ikke er tale om akrobatik. Det essentielle er, at man kan se hinanden i øjnene – så må man forsøge at tillempe stillingerne, så man fysisk kan være med.
- Dating: Lad manden kurtisere dig! Og betale Dating. Vi må ikke glemme, at date er et rollespil og forførelseskunst. I dag er der en tendens til, at kvinderne selv betaler, når de er på date. Men lad endelig manden tage pungen frem.
- Hvorfor skal singler mases ind i parforholdet? Jeg kan garantere, at der ikke findes særlig mange singler, der længes efter et parforhold. Hvorfor skulle de det? Selv parrene inde i de dér parforhold er supertrætte af at være der.
- Næstekærlighed: Det er jul – lad os elske! Det er jul. Vi går op i, hvad vi spiser og nyder alt det, vi putter ind i munden. Vi dyrker de danske juletraditioner og hylder Jesus og alle hans gode råd. Men husker vi det vigtigste?
- “Jeg er ikke til et fast forhold!” Føljeton Efter et pænt nej tak og besked om ikke at være til faste forhold, er Jakob holdt op med at svare på de uendelig mange beskeder, som Dorte skriver til ham. Hendes følelser er ikke gengældt. En føljeton.