Den eneste ene! En hel landsby i et menneske 

 

“Vil ikke se veninderne” 

Jeg havde en kvinde i min konsultation, som beklagede dig over, at hendes mand ikke involverede sig nok i hendes liv.

Hun var god til at være engageret i hans arbejde, interesser og sportsaktiviteter.

”Men” sagde hun, og slog ud med armene, som om, den var hel gal: ”Han vil ikke engang være sammen med mine veninder!”

Hun ville gerne have, at han tog med til brunch, når kvinderne mødtes hver tredje måned. Eller i det mindste var meget interesseret i, hvad de talte om, og hvordan det gik i deres liv.

Hov stop lige der.

Hvornår har det også været meningen, at din partner skal elske at være sammen med dine venner. Og hvorfor skal I lave alt sammen? 

Lad os først kigge lidt tilbage i tiden.

Læs også: Den rette? (Gen)find kærligheden 

Den eneste ene er en ny drøm

Vi vil så gerne have den eneste ene. Forholdet skal være lige så smukt og ukompliceret som slutningen på en romantisk Hollywood-film.

Vi længes efter netop den person, der kan forløse os, fremkalde os og gøre os lykkelige.

Men før i tiden, så var den romantiske drøm ikke en luksus, som vi stræbte efter at opnå – eller følte os berettigede til.

Vores samfund og kultur var mere pragmatisk indrettet. Her handlede det mere om, hvordan man kunne videreføre slægten og opnå et fornuftigt ægteskab.

Ja, måske kunne man endda stige lidt i de sociale grader, uden at sprænge rammerne for et passende parti.

Læs mere her: Er dit hjerte en lukket velfærdsstat?

 

Før: Det pragmatiske forhold

Før i tiden blev vi altså ofte gift, fordi det var noget, der gav mening rent praktisk.

Det var ikke romantisk og man skulle ikke forløse de store lidenskaber.

Ikke at man ikke havde dem dengang, for selvfølgelig blev man også forelsket og følte lyst.

Men det var måske mere staldknægten, stuepigen eller naboen man udlevede sit romantiske liv med – eller drømte om.

Selvfølgelig kunne man være heldig at være forelsket i den, man endte sammen med og at komme til at elske hinanden, men det var mere en bonus og luksus – end normen.

Et menneske – en hel landsby?

I dag er det helt anderledes. Vi vil vi have, at den eneste ene forløser og udlever alle vores behov.

Det samme som en hel landsby skulle kunne.

Vi søger et menneske, der:

  • kan reparere taget, når det er utæt, som en tækker
  • kan lære og berige os i livet, som den lokale skolelærer
  • kan være te-veninden, som vi kan tale om løst og fast med
  • kan være kokken, der laver mad
  • kan være stuepigen til at gøre rent
  • som en malkedreng kan løbe ærinder og købe ind  
  • kan få os til at skrige af lyst, som en elsker
  • kan diskutere, hvad der sker ude i den store verden, som en nyhedsbudbringer
  • forløser vores skyld og skam, som en præst 
  • opdrager børnene, som en pædagog eller lærer
  • mægler mellem folk i familien, som en konfliktmægler
  • passer på os, som vores forældre 
  • passer på vores sundhed og velvære, som en heksedoktor, læge eller sygeplejerske

Og man kunne blive ved.  

For kunne det ikke være fantastisk med et menneske, der kunne det hele?

Vi vil have, at den eneste ene skal udgøre en del verden – til os.  

Men er det fair?

Mere på vej…

Den næste tid sætter jeg fokus på den eneste ene.

Og hvis du vil vide endnu mere, blive underholdet og provokeret, så kom endelig til mit foredrag i det nye år: Den eneste ene