Er du fanget i et empatisk fængsel? Det er naturligt

 


 

Det er så smukt at elske og blive elsket. Forelskelsen kan gøre os helt berusede, og kærlighed kan gøre det værd at leve.

Men hvorfor er noget, der er så smukt også så helt utroligt svært? Hvorfor misforstår vi så ofte hinanden i parforhold og føler, at vi er dybt forskellige?

Svaret er, fordi mænd og kvinder ER dybt forskellige. Helt ned på det biologiske og emotionelle plan.

Det kan faktisk være utrolig vigtigt at huske. For når du har den forståelse, så er det lettere at kommunikere og elske med et åbent hjerte.

Test: Elsker jeg for meget?

Hvordan elsker jeg og bliver elsket?

I fem år har jeg turneret med foredraget ’Kvinde, kend din mand.’ Jeg har talt til 100.000, og de spørgsmål, folk stiller, handler altid om to ting, hvis man koger det helt ned:

At elske og at blive elsket.

Kvinderne føler ofte, at de giver mere til et forhold end deres partner. At de elsker mere end manden og f.eks. er bedre til at sætte sig ind i andres følelser og behov.

De er intuitive og kan høre på et tonefald eller se på kropssproget, hvad der i virkeligheden foregår indeni.

Derfor er mange kvinder trætte af, at manden ikke læser mellem linjerne og kan gennemskue deres behov. Ofte føler kvinderne sig af den grund mindre elskede.

Faktisk har de ret i det hele – undtagen det med kærligheden. Kvinder er bare mere empatiske og mænd bedre til at lukke af for andre – for at kunne sikre artens overlevelse.

Manden elsker dig ikke nødvendigvis mindre, bare fordi at han har svært ved at dine – og andres – tanker og følelser. Det kommer til udtryk på en anden måde

Læs også: Børn bør have psykologi i skolen

Træn dine evner

Men kvinder behøver ikke være fanget i et empatisk fængsel, ligesom mænd kan lære sig at være mere åbne for det, der bliver sagt mellem linjerne.

Jeg har lavet en lydfil til dig på en halv time, hvor jeg dykker dybere ned i det.
 
Lyt med på farten, eller hjemme i stuen