Nu er det jul. Vi er en kristen nation. Vi synger salmer og mindes de gode gamle bibelske påbud om at være næstekærlige og fromme i hjerterne.
Vi håber alle på en fredfyldt og harmonisk juletid, men julen er også stress. Der er pres på. Vi samles i familierne for at hygge, selvom vi udmærket ved, at familiearrangementer er sprængfarlige områder for mange af os.
Så snart vi samles om familiekagebordet, falder vi tilbage i barndommens ulidelige rollespil og presses til det yderste af overtrætte børn, fulde onkler/tanter, irritationsmomenter og alt for mange og alt for store forventninger til julehyggen.
Næstekærlighed altid
Julen er på mange måder opgejlet og opkørt. Vi trænger jo for pokker bare til lidt ferie og afslapning og ro her i vintermørket, hvem har brug for femten familiebesøg og gaveudveksling af køkkenudstyr vi i forvejen har nok af?
MEN, men, men, julen er jo også dejlig og livsbekræftende: Lysene der glimter overalt, duften af kanel og søde sager, pynt og glimmer, et glas gløgg her og der, og igen: Det smukke budskab om næstekærlighed!
Mit juleønske kunne være; lad os bringe næstekærligheden ind i det nye år. Lad os bringe det humane kristne budskab ind i vores liv, i vores land, i vores dybe grundværdier. Kærlighed til vores næste, kærlighed til alle omkring os, og til alle dem vi ikke kender. Kærlighed til alle der har brug for ømhed. Til dem der behøver den mest.
Den kærlige tone
Og hvem behøver den mest? Måske er det vores fulde tante, de overtrætte børn, den vrissende svigerinde, den kritiske bror, den fordømmende farfar?
Tænk, hvis vi kunne vise dem næstekærlighed, altså respekt og ømhed, når de er allermest irriterende tredje juledag, hvor kvalmen er ved at drive os til vandvid.
Tænk hvis vi kunne bevare en kærlig tone overfor hinanden, selvom vi føler os støtte, provokerede, skuffede og sårede.
Tænk hvis vi kunne minde os selv om, at alle de andre også er pressede og også lider under tåbelige roller fra barndommen og dysfunktionelle familiemønstre.
Gid vi kunne bevare fatningen, og holde en kærlig tone.
Taler vi pænt?
Vi danskere går utroligt meget op i, hvad vi putter i munden. Er det økologisk, fedtfattigt nok og ernæringsmæssigt korrekt? Har vi husket det glutenfri brød, soyamælken og grønsagerne? Er der svinekød og flæskesylte nok til alle? ALT hvad vi putter i munden bliver vendt og drejet.
Men hvad med dét der kommer UD ad munden? Husker vi også at gå op i det? Hvilke ord bruger vi, hvad ligger der bag vores ord, taler vi pænt om andre mennesker, snakker vi respektfuldt til hinanden, holder vi en god tone?
Husker vi, at det er ud af munden, at næstekærligheden skal klinge? Når vi skælder, irettesætter, bagtaler, vrisser, hundser, nedgør og råber.
Ømhed og respekt
Vores tone og ord er udtryk for vores grundværdier. Lad os huske det, når vi snakker om andre. Når vi (bare fordi vi kan) hæver os op på piedestaler og taler hårdt om de andre.
Når vi nedgør andres værdier, andres trosretninger, andres tilstedeværelse. Når vi med ord (og handling) behandler vores næste med kulde og hårdhed.
Hallo, skal vi ikke leve op til de fine salmer og julehistorier, som vi bryster os af at være bundet kulturelt til?!
Vores tone bør være fuld af forståelse for andre, vores ord bør varme vores nærmeste og dem vi ikke kender, med ømhed. Varme og ømhed er vejen frem!
Nu i denne stressede juletid. Og resten af den tid vi lever på denne smukke og mangfoldige planet. Vores alles jordklode.
Rigtig glædelig 1. december
- Hvor finder du kvinden? #2 Jetsetstedet kan både være et diskotek, en klub og en meget fancy bar. Kendetegnet er, at der altid er en dørmand og et sindssygt langt cocktailmenukort med priser, der får skyskraberne i Dubai til at ligne afrikanske lerhytter. Der er også meget tit et avanceret rangordenssystem for, om man overhovedet kan komme ind. Især i landets største byer som København og Århus.
- Længes danske kvinder efter lak og læder? Snart får ”Fifty Shades of Grey- Ikke flere hemmeligheder”, den sidste i trilogien, premiere. Personligt er jeg blevet ringet op af de første 50 journalister, der vil høre om blid rigmands-S/M stadig er en tendens. Og så vil de høre, om vi kan bruge ham mr. Grey til at forstå kvinder bedre.
- Når kvinder er utro Over halvdelen af alle par oplever utroskab. Det er i lige så høj grad kvinder som mænd, der begår utroskaben. Men når kvinder er utro, er det ofte af helt andre grunde, end når mænd er det. Det kan vi mænd godt have lidt svært ved at aflæse. For hvordan ved vi så om hun er utro? Og hvordan forhindrer vi det?
- Livet som single Aldrig før har der været så mange singler, alligevel bliver det stadig set på som sært og underligt ikke at have en fast kæreste. Hvorfor egentlig? Min egen singletilværelse er mindst lige så rig på kærlighed, som mine faste parforhold har været. Her kommer en indrømmelse: Jeg er single, og det har jeg været i ti år. ”Hold kæft, det må have været ti år som vildfaren og fortabt,” er nok din første reaktion.
- Har Dorte kastet sin kærlighed på en anden? Føljeton Jakob er til samme fest som Dorte, og hun flirter og taler med en anden mand, og han kunne ikke være mere lettet. Men så sker der noget!
- Orgasmer Orgasmer er essentielle for os mennesker. Jo flere orgasmer du får, både som mand og som kvinde, jo mere succes får du! Det giver dig overskud, det giver dig selvtillid, det får dig til at udstråle en stor libido. Hvis et par har svært ved at få orgasme, uanset om det er ham eller hende, behøver der slet ikke at være noget galt med nogen af dem. Men de skal træne – øve sig – og sikkert i en periode dæmpe jagten på selve orgasmen, så den ikke bliver målet for al seksualitet i forholdet.
- Single Jens: “Jeg har skrevet kvinderne ind i et skema!” Afsnit 5 Dating! Jens har faktisk haft succes med det nye billede og sætning på Tinder. Der er flere interesserede, men han står nu i et dilemma, for hvem skal han vælge at gå på date med? En føljeton.
- Forelskelsens farligste fælder: Falder du også altid for den samme type? Vi gentager ofte de samme kærlighedskatastrofer, med nye partnere. En morgen vågner du op ved siden af en ny kæreste, som du i starten er dybt forelsket i, men som du nu opdager, ligner den gamle i uhyggelig grad. Her giver Jakob Olrik et bud på, hvad der skal til for at komme fri af de destruktive mønstre.
- DROP TRYGHEDEN – og sæt ild i hjerterne! Kære unge mennesker. Jeg er glad for møde jer, når jeg er rundt i landet og snakke. Jeg har tænkt lidt over, hvad I er for nogle. Og jeg vil sige, at I er en flok fantastiske mennesker! Rummelige. Harmoniske. Søde. Dygtige til at takle konflikter. Realistiske. Men hold da kæft, hvor er I dog også pæne og … kedelige! Hallo.
- Vi har ret til at være fædre uden at skulle tigge og be’! Vi har ret til at være fædre! Hold da ferie, hvor er jeg træt af den ulige fordeling, der er i de fleste forældresager. Det piner mig faktisk. Lad mig give et eksempel: Vi er til forældremøde, jeg og barnets mor. Jeg har forberedt mig og oven i købet lært de sidste nye fagudtryk, såsom; ”det lærende rum”, ”sansearkitektur” og ”motorisk indlæring”.