Der har godt nok aldrig været så mange tilbud indenfor personlig udvikling som i dag. Selvudviklingsbøgerne lover bedre selvværd på 14 dage, og kurserne tilbyder et sundt og lykkeligt liv – oven i købet med certifikat!

Det er blevet moderne at omprogrammere og ommøblere på sig selv. Konstant.

Det bemærkelsesværdige er, at det hovedsaligt er kvinder, der er storforbrugere af selvudviklingsindustrien. Kvinder lægger oceaner af tid i personlig udviklingsarbejde, og giver voldsomme mængder penge ud på den ene lovende metode efter den anden.

Hvad handler det i virkeligheden om?

Selvudviklingsjunkie?

Personligt synes jeg, det er rigtig fornuftigt at tage de traumer, chok og udfordringer, som livet byder på, alvorligt. Derfor kan det være super gavnligt at gå i terapi, søge behandling og få hjælp til at finde en indre ro, så man kan forlige sig med livets problemer. Problemerne opstår jo uundgåeligt. Hele tiden.

Men. Selvhjælps-forbrugeren er ligesom på et andet trip. Det virker ærligt talt, som om hun er gået hen og blevet afhængig af det personlige udviklings-fix. 

Selvudviklingsjunkien ser personlig udvikling som en hobby, som noget man skal dyrke. En evighedsproces.

Men hey, vi udvikler os vel alle sammen helt automatisk hele tiden, gør vi ikke? Det behøver vi vel ikke certifikat på!
Det er som om, dét at finde terapeutiske løsninger og svar, er blevet et svar i sig selv.

Fokuser på at elske andre 

Hvorfor hopper så mange kvinder med på denne selvhjælpsbølge? Handler det om mindreværd og utilstrækkelighed? Eller handler det om at føle sig i live?

Det er nok forskelligt. Lige meget hvad, så synes jeg, at al den fokus på sig selv og ens følelser og fornemmelser kan virke støjende og blokerende for oplevelsen af selve livet! Får vi det overhovedet bedre af at rode SÅ meget i os selv? Det virker ikke sådan.

Jeg er træt af alt det ”elsk dig selv”. Jeg tror, at lykken ligger i at fokusere på andet og andre end os selv. At elske andre! Tør du dét?
Der er så ufattelig meget selvbedrag i det der selvudvikling. Tro mig, jeg kender rigtig mange selvudviklings-junkier, der hverken har fået det bedre på den lange bane, eller er blevet kærligere mennesker (overfor deres omverden) af at tage alle de fix. Tværtimod.

Drop din guru og se dig omkring

Jeg er træt af alle de Gajol-sandheder, al den autoritetstro. Vi er blevet bange for at tænke selv. Hvorfor SKAL vi hele tiden have en selvhjælps-lærer, der forklarer os, hvordan det hele hænger sammen?

Hvorfor SKAL vi have en voksen med, når vi går i skoven, en guru, der lærer os, hvordan vi skal nyde skovbunden og lytte til lyden af vores sko, der knaser mod en krankogle. Hvorfor ikke tage i skoven med et par venner og en flaske vin?

Det har taget overhånd med al den autoritetstro og selvdyrkelse. Stop op kvinder og drop selvhjælpstrippet, det minder om nyreligiøs hypnose.

Se dig omkring. Der er så meget at gøre i verden, der er så meget at engagere sig i, der kan give mening i en større sammenhæng. Der er så mange, der har brug for dig.

Elsk andre mennesker, og vil elske dig. 

Verden har brug for dig! Ja, DIG!