Moderbinding: Når kærligheden kammer over

Kan man elske sit barn for højt? Nej, aldrig! Men man kan elske sit barn på en måde, der gør, at de aldrig rigtig bliver modne voksne.

Alle kender vi kvinder, der elsker deres sønner over alt på jorden. Det kan være smukt at være vidne til denne moderkærlighed.

Men mindre smukt, når mødre elsker deres sønner sønder og sammen. Her tænker jeg på de kvinder, som ser sønnerne som guder, der umuligt kan gøre noget galt, og som de villigt står på pinde for.

Når hun beundrer sin søn mere end sin mand

Sådan en kvinde var der i min omgangskreds.

Hun var selv blevet voldsomt såret af sin mand, der havde installeret en elskerinde i en lejlighed ude i byen. Skilsmisse kom ikke på tale. Hun havde ikke lyst til at miste den status, manden med sit betydningsfulde job i bankverdenen gav hende.

Til gengæld hævnede hun sig ved langsomt at fryse manden ud fra hjemmelivet og dyrke sin søn på alle måder. Hun fordømte ofte andre mænd og deres charmetricks, men roste de samme charmetricks hos sin søn.

Psykisk incest

En anden kvinde, jeg kender, blev tidligt skilt fra sin søns far, som havde kørt psykisk terror på hende. I de følgende år undrede vi os over, at sønnen blev ved med at sove i sin barneseng ved siden af hendes dobbeltseng i soveværelset.

Og hvordan hun næsten aldrig gik ud, uden at drengen fulgte hende lige i hælene. Der var ikke tale om egentlig incest, men nok en slags psykisk incest. I hvert fald en alt for markant symbiose.

Mor-symbiosen ødelagde parforhold

Da drengen blev voksen fortsatte symbiosen. Hun havde altid en holdning til, hvad hendes søn foretog sig, og han lod hende godmodigt have det og rettede sig endda ofte efter hendes kritik.

Engang var jeg i selskab med dem begge og sønnens kæreste. Mens vi spiste, kom jeg til at gyse over de indforståede smil, der blev udvekslet mellem mor og søn.

Jeg forstod ikke, at kæresten kunne holde til det og hørte da også senere, at forholdet var gået i stykker.

Når sønnen skal indfri kærlighedslængslen

I begge eksempler brugte kvinderne deres sønner til at imødekomme deres egen længsel efter kærlighed. De var blevet dødeligt såret af deres mænd, og nu havde de i stedet forelsket sig i deres afkom.

Ikke i den person, der groede frem i drengene, men i de billeder, de helst ville se hos dem. Jo mere ensidig deres beundring blev, jo mere afhængig blev deres sønner af at holde den ved lige.

Kender du også sådan en kvinde?

Så skylder du hende at prikke hende på skulderen og spørge ind til, om hun er klar over, hvad hun har gang i. Ved hun, hvor slemt det kan udvikle sig?

Mors lille dreng

Som voksne er de forgudede drenge nemlig i fare for at få den kærlighedsneurose, jeg tidligere i en klumme har kaldt .

Da de er opdraget til at gøre alt for at blive kærlighedsbelønnet af deres mor, har de svært ved at stå på egne ben. De nyder deres unikke magtposition i familiens kærlighedshierarki og kan ikke lade være med at forsøge at forlænge den.

På den måde får de aldrig lært at elske men kun at blive elsket og får problemer med de kvinder, de vil indgå i en gensidig relation med. Parforholdet fungerer fint, så længe deres koner forguder dem. Men møder mændene kritik, braser alting sammen, og de bliver utrygge.

Alle børn vokser vel op med en binding til deres mødre, kan man indvende. Og det er sandt.

Rigtigt er det også, at alle mødre kan blive forblændet af deres afkom, uden at det gør skade, tværtimod. Men der er en stor forskel på at elske sit barn højt og så at gøre på det en måde, hvor barnet aldrig bliver selvstændigt,

Når bror får alt af mor

Jeg kender et andet eksempel med en kvinde, der hele sit liv oplevede, at hendes bror fik alt det, han pegede på, mens hun selv ofte blev afvist.

Senest havde broren fået lov til at låne en stor sum penge af sin mor til indskud på en lejlighed. Da min veninde et år efter ville have hjælp til det samme, fik hun nej.

Hun sørgede selvfølgelig over det, men så også, at hendes bror betalte en høj pris. Moderen forventede, at han altid var til stede ved hendes arrangementer og konverserede med hendes veninder.

Et venligt råd

Kender du sådan en mor, så giv hende det råd, at hun skal lade sin søn frigøre sig i tide. Det er altid farligt at blande sig i andres børneopdragelse.

Men prøv forsigtigt at minde hende om, at børn skal understøttes i at søge deres eget, uden at vi irettesætter og fordømmer dem.

Det er kun på den måde, de til sidst kan nå frem til at blive sig selv.

Forskellige slags kærlighed

I øvrigt er det også godt at minde sådan en mor om, at hun skal give slip for sin egen skyld. Det er vigtigt, at også hun holder fast i, at der er forskel på kærlighed.

Der er en moders kærlighed til sit barn, og så er der den kærlighed, hun føler for sin mand, og de bør ikke blandes sammen. Parkerer hun sig selv og sine følelser i forholdet til sin søn, får hun aldrig healet sine kærlighedssår.

Og så bliver hun måske aldrig i stand til at finde og forelske sig i en voksen mand igen.

Den svære debat er nødvendig 

Det kan være svært at nå til en selverkendelse omkring, for moderskab er forbundet med en stolthed, som er svær at debattere.