JAKOBS JULEKALENDER - 12. DECEMBER

 

Dorte den farlige drømmer #12

Hvad skulle jeg gøre?

Talte jeg hårdt til Dorte, ville jeg blive anset for grov, talte jeg ikke hårdt, forstod hun ingenting.

Frustreret puffede jeg Dorte fra mig, så blidt, at hun ikke faldt, men med en styrke, så hun var nødt til at give slip.

Ud af øjenkrogen så jeg hendes overraskede udtryk og tårerne i hendes øjne.

Fuld og fredelig!?

Jeg samlede skjorten omkring mig og gik ud i entreen.

Værten, Niels, kom løbende efter. ”Bliv, du kan altid låne en af mine skjorter.”

”Tak for tilbuddet, men jeg har ikke lyst til at være i stue med Dorte ét minut længere.”

”Jeg tror bare, hun er fuld, du skal ikke lægge så meget i det. I bund og grund er hun sød og fredelig, jeg har kendt hende i mange år.”

DEN PERFEKTE JULEGAVE TIL DIG OG EN DU HOLDER AF

Jeg som skurk

“Hun gør ikke en sjæl fortræd”, tilføjede han.

”Hvis du kender hende så godt, så sig til hende, at hun skal lade mig være i fred,” sagde jeg.

 ”Det skal jeg nok,” sagde Niels.

Bag ham kunne jeg se, hvordan hans kone stod og trøstede Dorte, som hulkede ind mod hendes skulder. De omkringstående kvinder så fulde af medlidenhed på hende, og flere mænd strålede også af solidaritet.

På en eller anden måde var jeg klar over, at historien langt fra var slut, og at jeg, ligegyldigt hvad jeg gjorde, var udvalgt til at være skurken i den.

LÆS FORRIGE AFSNIT AF DORTE, DEN FARLIGE DRØMMER