

Vi stiller for lidt spørgsmålstegn ved tingene, synes jeg.
Noget af det vigtigste i livet, må være at stoppe op og spørge sig selv; hallo, hvor er du på vej hen og – HVORFOR?
Vi har så utrolig travlt, men hvad er det egentlig, vi skal nå? Hvorfor halser vi afsted? Hvorfor lærer vi vores børn, at de skal tilpasse sig og gøre det forventelige? Hvorfor ikke vise dem, at man kan stoppe op?
Ja, ja – det er da fedt nok, hvis vi finder mening i hverdagen, men noglegange gør vi bare ting, fordi det ‘burde’ vi.
SIDSTE CHANCE: PÅSKETILBUD UDLØBER I MORGEN 19/4 - KØB 2 BILLETTER SAMLET & SPAR 25%
Tryghed og andre nervepiller
Vi er i fare for at være en nation fuld af mennesker der slæber sig af sted på arbejde hver dag, for at kunne købe ind i store indkøbscentre og spare sammen til diverse tryghedspakker indenfor livsforsikring, uden anden mening i livet.
Det er som om, vi lever i dag for at kunne leve i morgen. Vi skal bare igennem året – og glæder os til sommerferien, eller om fem år …
Med sløvede sanser og halvt lukkede øjne gentager vi dagens rutiner med en ligegyldighed, der gør livet ligeså mekanisk som urets tikken. Men hey, vi er i live lige nu!
Tør du stoppe op og mærke efter?
Stil spørgsmålstegn tidligt
Men det er svært at bryde med en hel kultur. Det er jo sådan, vi altid har levet.
Måske vi burde starte tidligere med at stille spørgsmål?
Alle skolelærere bør tage spørge-Jørgen-kasketten på, og spørge deres elever, hvorfor de laver det, de laver.
- Hvorfor laver du matematik?
- Hvorfor skriver du stil?
- Hvorfor går du til klaver?
- Hvorfor leger du med ham og ikke med hende?
På den måde øver ungerne sig i at stille spørgsmålstegn ved alle de grundlæggende ting i livet, de lærer at tage person stilling til, hvad de foretager sig – og hvorfor de ikke bare laver noget helt andet.
Forhåbentlig vil lærer og elever få sig nogle gode snakke om meningsfuldhed, meningsløshed, om blind tro på systemer, om alternative indlæringsmuligheder, om livsværdier, og jeg ku’ blive ved.
Forældre – der tør mærke efter?
Og forældre skal selvfølgelig også have de her samtaler. Det oplever jeg, at mange er gode til. På det teoretiske plan.
De stiller spørgsmål til børnenes hverdag og holder øje med intra helt ned til vuggestueplan (Famly) og holder øje med barnets ‘alderstilsvarende færdigheder og trivsel’. Velkommen til hamsterhjul og social tilpasning i knæhøjde.
Og så taler de rigtig meget om, hvad man må og ikke må og hvordan man bør opføre sig, men … børn gør som bekendt det, de ser, ikke det, de får at vide.
Hvad SER børnene?
- Ser de voksne, der er til stede i deres liv?
- Ser de voksne kigger op fra mobilen og deres Outlook kalender?
- Ser de voksne, der nyder deres liv?
- Ser de voksne der tør at stoppe op og mærke efter, hvorfor de lever, som de gør?
- Ser de voksne, der kigger på, hvordan de behandler sig selv – og kan blive gladere i hverdagen?
For, ja, så synes jeg, at hver gang et barn bliver spurgt, hvorfor han laver, dét han nu laver, og han svarer med et: Fordi jeg har lyst!
Så skal han have et 12 tal. For så har han fat i den lange ende!
Stop med at løbe!
Som mennesker, bør vi stille spørgsmålstegn ved vores handlinger. Det er godt at lære.
Når jeg ser mig omkring blandt venner og bekendte, kan jeg ind i mellem få lyst til at råbe det store gode gamle spørgsmål: HVORFOR?
Hvorfor tror du, at den eneste lykke er at få et barn (når du ikke har nogen kæreste og har rundet de fyrre), hvorfor finder du ikke en anden vej til glæde?
Hvorfor bliver du ved at tro, at du vil blive gladere af endnu mere arbejdssucces (når du allerede har opnået store ting uden at humøret steg, og når din familie så tydeligt savner dig)?
Hvorfor er det, at du skal træne 10 timer om ugen (når du allerede er slank og muskuløs, men hader dit arbejde og det sted du bor), hvorfor stopper du ikke med at løbe væk?
Jo. Vi kender det alle sammen, at vi stormer af sted og glemmer at tænke dybere over hvorfor vi overhovedet gør det, vi gør. Og vi kender også svar, der lyder sådan her: For sådan gør man jo, for sådan gør de andre, og sådan er det bare … Ups, du er dumpet. Forkert svar. Kom igen!!
Lad lysten være dit kompas
Lad os snakke med vores børn om mening. Om alle de muligheder, vi har som mennesker, for at tænke og gøre ting på nye måder, fuld af kreativitet, fantasi, virketrang og lyst.
Livet er et vildt eventyr, som skal opleves med åbne øjne! Som skal opfindes og mærkes hver dag! Som kræver opmærksomhed, spørgsmålstegn og interesse, for at vi ikke kører ind på fastlåste kedelige veje.
Lad os spørge os selv og hinanden, sødt og kærligt; hvorfor gør du egentlig dét, du gør? Og lad os håbe, at svaret er:
Fordi jeg har lyst! Fordi jeg virkelig elsker og nyder, det jeg gør!
-
Iris, min stalker: En fri mand? #5 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
-
Single Jens: “Jeg har skrevet kvinderne ind i et skema!” Afsnit 5 Dating! Jens har faktisk haft succes med det nye billede og sætning på Tinder. Der er flere interesserede, men han står nu i et dilemma, for hvem skal han vælge at gå på date med? En føljeton.
-
Nytårstalen 2014 Det er tid til at springe ind i et nyt år. Lad os lige dvæle lidt ved det gamle; 2014. 2014 var dyrkelsens år. Vi dyrkede vores hjem til perfektion (så det dæleme ku’ have været med i et eller andet boligprogram). Vi dyrkede vores børn; gav dem hot tøj, puttede dem i den rigtige skole og sørgede for, at de fik den perfekte omgangsform.
-
Få styr på forelskelsen! Forelskelsen er dødfarlig! Man er så høj af sin endorfinrus, at man kan komme til at snyde sig selv til at tage beslutninger, man aldrig ville have foretaget, hvis man var sig selv og havde en mere rationel tilgang til, hvad man egentlig vil. Lad være med at gøre hende gravid! Lad være med at købe hus sammen! Lad være med at sige dit job op og flytte til den anden ende af landet.
-
Iris, min stalker: Skræmmende opringning fra ambassaden. #3 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
-
Jens og hans dobbeltdate: “Du er en nar! Dobbeltdate. Jens er på date med Sissel, men de glemmer tiden og pludselig står hans næste Tinder date der. Han har virkelig klokket i den. En føljeton.
-
Jeg er flyttet sammen med en sexrobot Lige om lidt kan vi få robotter til det hele, også til at elske med og give os bekræftelse, trøst og ømhed. Kan de ende med at gøre os mindre villige til at gide knytte os til andre og i sidste ende gøre os mere ensomme?
-
Forelsket Jens: “Hun har sagt ja til et løst forhold!” Jens er forelsket. Men det gik lige vel stærkt. Nu har han overtalt Nanna til et mere løst forhold. Og det er hun gået med til. Men spiller han for højt spil? En føljeton.
-
Onani øvelser: Eksperimenter og nyd dig selv! Eksperimenter med den sex, du har med sig selv. Her er nogle onani øvelser både til kvinder og til mænd. Det handler ikke om orgasmer, men om at forkæle sig selv.
-
Orgasmer #4 Sprøjteorgasme: Det lyder en smule ulækkert. Men på den fede måde. Det er urkvinden, der kommer ud af hulen! Det skal man ikke starte en sexseance med. Slet ikke hvis du lige har fået søde Lise-Lotte fra arbejde med hjem i dobbeltsengen første gang. Det går simpelthen ikke! Kvinden skal have 100% tillid til dig, før du skal prøve. Og går det ikke første gang, så slap af og prøv igen eller vent til en anden gang.