Vi er helt vildt mange singler i Danmark. Alligevel er der mange, der ikke synes de kan finde en partner. Hvorfor?
Måske fordi vi går og tror, at kærligheden skal være perfekt og passe ind i det liv, vi gør alt for at styre med fast hånd.
Se nu der: Du har alt. Du er morsom, succesfuld, aktiv, men du har ikke en kæreste.
Alle film handler om den store kærlighed, tv-programmerne handler om at finde den rette, det vrimler med dating-portaler, folk dater, folk finder kærester, så hvorfor gør du ikke?
Du mærker især længslen, når du har tømmermænd, eller føler dig ensom fredag aften i din dyre hjørnesofa.
Du har lyst til at finde en soulmate, ligesom de perfekte par på Facebook. Du vil også have en, der lever op til dig, én der matcher dig.
Kærligheden er uforudsigelig
Vi lever i en verden, der kræver, at vi præsterer og fremstår succesfulde og perfekte. Hvor selv kærligheden bliver gjort til noget, der skal være perfekt og se godt ud.
Så hold dog op! Sådan er kærligheden ikke!
Kærlighed er da alt andet end perfekt. Den er kompliceret, altopslugende, kedelig, absurd, pervers og grim.
Den kan oven i købet gøre ondt, knaldhamrende ondt, og den kan gøre os fuldstændig udsplattede og forstyrrede i hovedet.
Sommetider kommer kærligheden i form af en kikset elsker, somme tider er det en god ven, der pludselig bliver den udkårne (selvom han er top-kedelig) eller én, der er alt for gammel/ung til at være vores udvalgte.
Vi har ikke brug for hinanden som økonomiske sikkerhedsnet, eller som trofæer (for vi står stærkt og smukt alene).
Vi vil gerne have børn og lave familier, men når dét er klaret, hvad skal vi så med hinanden?
Tør du lade dig rive med?
Ja, hvad er det, vi skal med hinanden? Være venner? Dem har vi tit nok af, så måske hellere være seksuelle lidenskabelige partnere?
Hvis ja, så er billedet af den perfekte elsker igen misvisende, for vi mennesker har det med at tænde vildt på polaritet; vi bliver liderlige af dét, der virker fremmed, anderledes og underligt.
Tænk lige over det, når du sidder i din hjørnesofa og skal til at lave en profil på et datingsite, hvad det er, du vil have?
Er det en ven, en sexpartner, en bofælle, en hyggemakker, en storfamilie med masser af sammenbragte børn, et lækkert trofæ, der matcher dit liv, eller ….?
Måske er det her, problemet opstår. Mange vil have lidenskab, men lidenskaben er ikke nødvendigvis perfekt og køn, den er også dyrisk, grim og barnlig.
Tør vi rumme det i vores pæne liv? Tør vi lukke dyret ud af buret og lade os rive med i vildskaben? Tør vi stå frem med en kikset type ved vores side?
Sluk for hovedet og mærk sanserne
Det smarte ved en forelskelse er, at den flytter os fra ét sted til et andet på meget kort tid. Hvis vi er ulykkelige, bekymrede eller skal komme os over noget trist, kan en forelskelse lynhurtigt få os i højt humør igen.
Men det er svært at forelske os, hvis vi ikke ønsker nogen ændring i livet, hvis vi ikke på nogen måde ønsker kaos og kontroltab, hvis vi ikke kan mærke længslen efter det usikre.
Vi bliver for pokker nødt til at mærke et behov, et need, jakken skal jo have en knage at hænge på. Ofte kan vi ikke mærke længslen, fordi vi har lukket hjertet i.
Men så må vi have gang i kroppen, op på hesten, slukke hovedet og kontrollen, mærke livet gennem sanserne og lukke hjertet op igen!
Slip panseret og gør plads
Og så nytter det altså ikke noget at gå og tro, at vi ved, hvordan vores kommende kæreste skal se ud, hvad han skal lave, gøre, kunne, sige og ikke sige. Det gør udvalget temmelig begrænset, hvis vi leder efter en fantasifigur.
Og det frarøver os muligheden for at se kvaliteten i de mennesker, vi rent faktisk møder på vores vej.
Det er lettere at komme ind på filmskolen eller blive jagerpilot end at få et lille kys af en single, der har en fast kæreste-manual kørende i hovedet. Singler der er på vagt, singler med for mange sårende og skuffede følelser i bagagen.
Singler med opbyggede skjold omkring sig. De er ikke til at nå ind til. Singler, der har skubbet kærlighedslængslerne til side, og i stedet dyrker venner, sport, hobbyer, arbejde, lækker mad, kæledyr, sundhed og et overdrevet engagement i børnenes liv.
Hallo, er der overhovedet plads til den skøre grimme underlige kærlighed i dit liv?
Eller er der kun plads til en fantasifigur?
Elsk med et åbent hjerte
Hvem siger, at kærligheden er sådan en perfekt størrelse, der skal passe ind? Måske er den underlig og skæv.
Romeo og Julie passede ikke ind i hinandens liv, men de var draget, og blev vilde med hinanden. Hvorfor? Fordi. Det er lige meget!! Kærligheden skal ikke være perfekt.
Den kan da være sjov og lidenskabelig, selvom den er irriterende og besværlig. Den kan mærkes!
Og den opstår, når vi giver slip, når vi er fulde, danser, græder og knalder. Kærligheden kommer, når vi længes og skriger efter lidenskab, erotik, sanselighed, kropslighed og varme.
Når vi er liderlige. Når vi er i krise. Når vi ikke lige kan styre og kontrollere det hele. Så giv slip! Kærligheden gror overalt, den har alle mulige former og udtryk.
Nogle kærlighedsoplevelser er et kort digt, andre er et fem binds-værk. Den ene slags kærlighed er ikke bedre end den anden. Ethvert møde med en anden krop, et andet levende væsen, er en oplevelse, et minde, noget der betyder noget.
Hvis vi kun vil have noget helt bestemt, som vi tror er godt for os, så udelukker vi alt det andet.
Hvorfor udelukke en masse dejlige eventyrlige oplevelser?
Lad os nyde livet, nyde hinandens kroppe, nyde oplevelse. Lad os lukke hjertet op for det bedste i verden! Den dyriske lidenskab. Kærligheden!
- Har Dorte kastet sin kærlighed på en anden? Føljeton Jakob er til samme fest som Dorte, og hun flirter og taler med en anden mand, og han kunne ikke være mere lettet. Men så sker der noget!
- Jens skal være far: “Jeg har lavet et aktivitetsdiagram!” Jakob Olrik bliver inviteret hjem til Jens og skal møde den gravide Nanna. Det viser sig, at Jens har planlagt en del i forhold til det kommende faderskab. Der er styr på det … En føljeton om dating.
- Det er dig der styrer hesten! Drømmen om prinsen på den hvide hest er ligeså støvet og oldschool som fastnettelefonen.
- “Jakob, du længes efter kærlighed – og mig!” Føljeton Jakob har haft besøg af en kvinde, han har mødt til et foredrag. Hun kom uanmeldt. De endte sammen, og nu skriver hun til ham i et væk. En føljeton.
- Single Jens: “Er du god til madlavning?” Tinder profiltekst. Afsnit 4 Hvordan pokker skriver man en fængende dating profiltekst, når man kun har en linje? Jens har startet ud med at spørge til kvinders evne i et køkken. Det kan kun blive bedre. En føljeton.
- Pik fitness: Farvel til den medicinske pik Vi lever i et samfund, hvor vi har let adgang til præstationsfremmende midler. Sexekspert Jakob Olrik mener, at et alarmerende højt antal af mænd indtager Viagra, selvom de ikke er impotente. Jakob advarer imod brugen og kommer med bedre alternativer.
- Tør du elske med et åbent hjerte? Glem den perfekte og planlagte kærlighed! Der er en god grund til, at vi er så mange singler i Danmark i dag. Vi stræber efter den perfekte kærlighed, som vi hører om i film og ser på Insta. Men kærlighed kan være grim, uventet, altopslugende, kedelig og alt derimellem. Du skal turde elske med et åbent hjerte.
- 5 ting I kan starte med at gøre, når lysten kniber i parforholdet Da I mødte hinanden, var I helt vilde efter at lære hinanden bedre at kende. I snakkede hele natten og udforskede hinandens kroppe. Nu føler I, at I ved, hvad den anden vil sige, før han overhovedet åbner munden … eller bukserne.
- Stillinger #2 Kalkunen En variant af missionærstillingen i kategorien ”mand øverst”. Her ligger kvinden på ryggen og bøjer benene tilbage. Hun kan enten holde sig fast i stillingen ved at tage hænderne ind i knæhaserne eller ved at holde om det ydre skinneben og blive endnu mere sammenbøjet. Fordelen ved denne stilling er, at manden kan komme meget dybere ind i hende, end hvis hun har benene nede.
- Single - Værnepligten! Som det er i dag, har vi bare har frit løb til at gå ind i et parforhold og gifte os og få børn. Helt uden at tænke på alle de omkostninger det har for os selv, for samfundet, for børnene, for os alle som helhed.