![Den tabte ungdom](https://jakobolrik.dk/admin/uploads/blog/posts/1kiCf76SRmLiLHkFyEPF.jpg)
![Jakob Olrik](assets/img/layout/profile.jpg)
Værd at begræde
Dem, der siger det hér, er dem, der ikke forstår sorgen, og det er jo forståeligt nok. Men for rigtig mange mennesker har Bowies sange betydet alt. I ungdommen er vores sanser skærpede, åbenheden for inspiration er vild, man er søgende, man leder efter sin egen identitet og BUM, så træder Bowie op på scenen og sætter ord på tvivl, længsler og frygt. Han er liv og håb! Han har ikke svarene, direkte, hans sange er fulde af spørgsmål og han tør sætte spørgsmålstegn ved hele lortet! Han giver ikke direkte svar, nej, men han er et forbillede, han viser en vej frem, eller til siden, for han går imod strømmen, opfinder sig selv igen og igen, forandrer sig, forvandler sig, men forbliver den samme poetiske eksistentialist indeni. Han er tro mod sin kunst, sin musik. Den musik; genial musik. Det er da værd at begræde, at verden har mistet en som ham.
Ungdommen i én dør
JA, ja, ja, men hvorfor ligefrem GRÆDE over, at manden har sat træskoene? Jeg tror, en af grundene er, at når ens ungdoms-ikon død, er der noget i én, der død. Sangeren, der hjalp én gennem de svære år, forstod én, gav liv til én, smutter fra planeten og tager noget af ens ungdom med sig. Ja, nu er man ikke ung længere, man er selv på vej mod døden. Og så står man her tilbage alene, jo, man er voksen nu og kan klare sig selv, men med Bowie svæver alle minderne, alle vennerne, alle historierne og alle følelserne fra dengang. Det hele eksploderer i én. Det er som at tage afsked med en ekskæreste, der virkelig forstod én … og gav håb.
Hakkede hul i isen
Og her kommer vi til det livsvigtige, Bowie stod for, og som vi mangler så utroligt i dag i vores samfund: Det uforsigtige, det skamløse, det outrerede, det anderledes og det foranderlige. Bowie stod ikke for reaktionær, frygt/tryghed, pensionsopsparing, planlægning, fornuftig disponering og konformitet og alt det andet vi bliver bombaderet med i dag. Tværtimod. Han stod heller ikke for det typisk maskuline, som mange (unge) i dag tror, de skal indordne sig under; muskler og knytnæve-sejhed. Bowie var sin egen, han fulgte ikke de anviste normer, retninger, veje. Han skabte sine egne! Han fulgte et eller andet inde i sig selv, noget der ikke var fornuftsbestemt eller kalkuleret, han turde være anderledes, han hakkede hul i isen og viste os stjernerne!! Og alt det, synes jeg, vi skal hylde ved at græde, danse eller lytte til Bowies musik. Og jo, jo, jo vi HAR tid til at mærke efter. Så travlt har vi sgu heller ikke, at vi ikke kan give os plads til at græde, når en smuk sjæl forlader planeten. Hvis vi ikke kan det, er det hele da lige meget. Er det ik’?
-
Børn skal have redskaber til at tackle følelser og tanker Vi er en lækker tjekket nation, vi ser godt ud og hygger meget, men vi danskere har ondt i sindet. Vi kæmper med negative følelser. Så hvorfor pokker har vi ikke for længst indført obligatorisk psykologiundervisning på alle klassetrin i skolen? Lad os da få nogle redskaber til at navigere i det, der hedder følelseslivet.
-
Kærlighed: Er DU den eneste ene – og alt i en? Den eneste ene. Den store kærlighed. Vi længes efter den fulde forløsning. Vedkommende skal være perfekt til det hele. Men prøv lige at vend den om!
-
Lyst til en sommerforelskelse? Hvem har ikke lyst til at blive forelsket?
-
Afklædt: “Du siger nej, men du mener ja!” Føljeton Dorte hun kommer tættere på og vil ikke give slip. Hun er overbevist om, at hun er kæreste med Jakob og udefra ligner det en lidenskabelig parringsdans.
-
Dorte, den farlige drømmer. Føljeton Det er ikke sådan lige at få Dorte og hendes børn til at forstå, at hun og Jakob ikke er kærester. Nu er han begyndt at blive skidt tilpas. Hvordan får han hende ud – på en god måde?
-
Julen – glansbilledet er væk! Engang var julen en fastgroet tradition i familiens skød, et form for glansbillede med duft af gran, englesang og glimmerdrys, der dalede ned på den lykkelige familie. Jeg ved ikke, om det nogensinde har været sådan, jeg ved ikke, om nogen mennesker overhovedet har oplevet, at julen var som et glansbillede. Men sådan er det i al fald ikke mere.
-
Et tankeeksperiment: Den sidste nat med din partner! I elsker hinanden, men det kniber med lysten. Hvordan finder man ind til den igen? Jakob Olrik guider til et tankeeksperiment. Vælg en vilkårlig aften. Prøv at mærke efter, hvad du ville savne, hvis det var jeres sidste aften.
-
Scor hende #2 Indgangsreplikker: Jeg tror ikke på, at der findes standardreplikker, der kan bruges til at indlede en samtale med. Overhovedet. Det er vidt forskelligt fra situation til situation og fra kvinde til kvinde, hvordan man starter en dialog.
-
Forelskelsens farligste fælder: Falder du også altid for den samme type? Vi gentager ofte de samme kærlighedskatastrofer, med nye partnere. En morgen vågner du op ved siden af en ny kæreste, som du i starten er dybt forelsket i, men som du nu opdager, ligner den gamle i uhyggelig grad. Her giver Jakob Olrik et bud på, hvad der skal til for at komme fri af de destruktive mønstre.
-
Usund sundhed! Så er det sundt at spise boghvedegrød, så er det forbudt at spise sukker, så er kaffe sundt igen og så skal vi alle sammen lige løbe et maraton! For pokker, vi er jo lige ved at drukne af alle de sundhedsbølger! Og så skal vi spise stenalderkost, selvom de kun blev 30 år dengang i stenalderen.