De 4 mandedyr: Skildpadde, orangutang, ørn og løve

Der findes groft sagt fire typer af mænd. De fleste mænd har flere typer i sig, men ofte er én type dominerende. Jeg kalder dem: orangutangen, skildpadden, ørnen og løven.

I mange år holdt jeg Sankt Hans-fest i mit sommerhus i Tisvilde. Der kom ca. 100 mennesker til eftermiddagsaktiviteter, til badning, til lam på spyd, drinks og fadøl og bål. Der var telte og campingvogne i haven, så gæsterne kunne overnatte.

Ganske ubeskedent vil jeg påstå, at festerne var ret populære – særligt for singler, fordi der var så mange af dem. Der var således unægteligt en vis løssluppenhed ved disse midsommerfester.

Jeg vil fortælle en historie fra en af disse fester, fordi fire af gæsterne til netop den fest – tre af mine venner og jeg selv – er fine repræsentanter for de fire mandetyper, som jeg nævnte før.

De fire mandedyr

Først kom Peter. Han er skildpadde. Da han kom ind i haven, gik han over til mig og stod i sikkerhed sammen med mig, mens jeg tog imod mine gæster. Her kunne han i tryghed orientere sig i landskabet uden at skulle være udfarende.

Han fik øje på en pige, som, han syntes, så ualmindelig dejlig ud. Så han spurgte mig, hvem hun var, og om hun havde en kæreste. Han gik ikke selv hen til hende, det ville være for stor en udfordring – han var jo lige ankommet. Men han så yderst tilfreds ud, da jeg kunne fortælle, at nej, hun har ingen kæreste og nej, jeg har heller ikke selv været der.

Lidt senere kom Izak, som er orangutang. Han var et stort smil og uddelte knus og kys til alle, mens han vinkede over til mig. Han bar en stor papkasse under armen, hvorfra bunker af flasker stak op, og i den anden hånd holdt han en plasticpose fyldt med isterninger.

Han styrede direkte mod baren og indrettede sin egen lille mojito-bar midt i det hele. Straks stimlede folk sammen om ham og fik drinks med paraplyer. Izak flirtede og snakkede og lavede sjusser, som var han sat i verden for netop dette.

Så kom Morten, han er ørnen. På vej hen imod mig fejede hans ørneblik hen over græsplænen, som efterhånden var et potpourri af skønne kvinder.

Venlig og imødekommende sagde han pænt goddag til folk på vejen, og allerede inden han nåede de få meter hen til mig, havde han udset sig Dorthe. Han havde aldrig mødt hende. Men han var ikke i tvivl: Hende måtte han have.

Så var der jo mig – og jeg er løve. Kort før festen havde jeg mødt en fantastisk kvinde og var meget forelsket. Mens jeg stod i haven og tog imod mine gæster, var jeg hele tiden bevidst om, hvor min udkårne var. Vi var lige blevet kærester, så jeg kunne ikke lade være med at kigge på hende.

Hun stod og snakkede med folk og præsenterede sig. Hun fik de andre kvinder til at føle sig godt tilpas, og hun fik mændene til at skyde brystkassen ekstra frem. Jeg nød tanken om, at hun var min. Hun gjorde mig glad.

Traditionen tro skulle alle mænd spille fodboldkamp. Ikke at piger ikke måtte være med, men det var ligesom bare blevet mændenes leg. Kampen bestod ikke af elegant fodboldspil, men af mænds kasten sig rundt på banen efter bolden i håb om at komme til at svede og lugte lidt af mand.

Af banen her kommer manden

Tre af vi fire venner var på fodboldbanen:

Peter-skildpadde lavede straks et glidende cirkelspark med efterfølgende salto og landede uheldigt og slog sin fod. Med stort hurlumhej blev han båret ud af banen. Lynhurtigt kom flere kvinder til undsætning. De lagde is på, pakkede foden ind  og syntes, det var synd for ham.

Orangutang-Izak kastede sig rundt på banen. Han var ikke særlig god til fodbold, men han nappede gerne nærkampe og grinede ad sig selv, når driblingerne gik helt galt for ham. Han fremturede og delte generøst ud af kvikke kommentarer og vandede vittigheder.

Og han havde konstant kontakt til en håndfuld af pigerne på sidelinjen, som han flirtede med, mens han spænede rundt på banen.

Jeg selv, som jo er løve, stod på mål. Fra målet kunne jeg holde øje med min kæreste, som strålede og skilte sig ud fra alle de andre kvinder.

Morten-ørn spillede ikke fodbold. Han anser det for et klodset mande-primal-spil, som han gerne slipper for. Især på en dag som denne, hvor han havde udset sig en kvinde.

Mens vi andre mænd brølede rundt på plænen, sad han stille og roligt og snakkede med Dorthe. Indimellem kiggede de lidt på kampen, men mest kiggede de bare på hinanden.

 

Som sådan en fest skal ende, gjorde denne også: med hårdpumpende bas og et gulv fyldt med trampende dansere.

Jeg stod i baren og så på de andre. Min kæreste lavede ormen på gulvet. Det var ikke særlig elegant, men det fik folk til at grine, og jeg var glad for, at hun var sådan en pige, der godt turde tage lidt pis på sig selv.

Peter-skildpadde lignede grangiveligt en skildpadde, som han sad der i en Ægget-lænestol som et skjold på ryggen og sin forstuvede fod omgivet af en gruppe omsorgsfulde sygeplejersker, som sørgede for, at han ikke manglede noget.

De hentede drinks og øl til ham og sad på armlænene og diverse skamler og nussede om ham. Han havde ellers været så nervøs, fordi han synes, han mangler charme. Men hans strategi virkede.

Når man slår sig og kommer til skade, er der altid kvinder klar til hjælp. Det er det skønne ved kvinder. Når sandheden skal frem, så havde Peter ikke bevidst valgt denne strategi.

Orangutangen Izak svingede sig rundt på dansegulvet med masser af kvinder, som forsøgte at snige sig væk, men blev holdt fast af den hånd, der ikke holdt om det fyldte glas. For Izak var festen kun lige begyndt.

Ørnemorten var ikke længere at se nogen steder. Han havde hentet nogle tæpper tidligere på aftenen, som han og Dorthe kunne putte sig i ved det knitrende Sankt Hans-bål. De kom ikke tilbage til festen.

Skildpadden blev lagt i seng i gæsteværelset af chefsygeplejersken, som åbenbart lavede døgnovervåget intensivstue, for heller ikke hun kom nogensinde tilbage til festen.

Skildpadden var imidlertid ikke den eneste, der pludselig fik trang til at se dyner.

Orangutangen nærmest fløj ind i soveværelset med to piger, som højrystet morede sig – oven i købet med publikum på, fordi adgangen til toilettet gik gennem soveværelset.

Et ikke så perfekt match

Jeg selv – altså løven – fik også lyst til at se min kæreste. Så jeg fandt hende på dansegulvet og trak hende med ud i bilen for at være lidt alene med hende. Der var jo mennesker overalt. Hun spurgte, hvad vi skulle, tydeligt utålmodig, for hun var faktisk midt i en dans, som hun sagde.

Vi satte os side om side i bilen, og jeg tog højtideligt den lille æske op af lommen, som jeg havde købt og glædet mig til at give hende. Og her skulle jeg måske nok have været forberedt på, at hendes reaktion ikke nødvendigvis ville stå mål med min forventning og den indsats, jeg mente at have lagt i indkøbet af halskæden.

For nok smilede hun glad og tog den på med det samme, men så sagde hun: Den er meget fin, tak skal du have. Og væk var hun, tilbage på dansegulvet.

Med hende lærte jeg på den hårde måde, at tiltrækning ikke nødvendigvis er det samme som kærlighed. Det handler om polaritet. Uanset hvor meget eller lidt mand en mand er, er det modpolen, der trækker. Jeg var vild med denne kvinde, men det var ét halvandet år langt kamikaze-forhold.

Der var røde lamper i massevis, men jeg må være blevet farveblind.

Hun ville have passet meget bedre med en orangutangmand, som hun kunne svinge sig rundt sammen med. I hvert fald, for et stykke tid.

Her er pointen, at vi får den opmærksomhed, som vi tiltrækker. Hvis vi gerne vil tiltrække en anden type, må vi se lidt nærmere på de signaler, vi udsender. Og ændre dem.

I morgen kan du læse anden del af: De 4 mandedyr: Skildpadde, orangutang, ørn og løve, hvor jeg går mere i dybden med den enkelte type.

Brænder du for at 
arbejde med mennesker? 
Og drømmer du om en 
fremtid, hvor du kan 
hjælpe, vejlede og 
undervise inden for 
sex og kærlighed? Bliv 
Sex & Kærlighedsterapeut v. Jako Olrik.
Optagelsessamtaler uge 8
BOOK DIN TID HER