Vi skal turde blotte os
Det vigtigste i et forhold er intimiteten, og her mener jeg ikke bare sex og nøgenhed, men den følelsesmæssige intimitet. At åbne sig for hinanden, vise sårbarhed og sarte følelser.
Intimitet er fundamentet for kærligheden. Dét fundament, som kærlighedens hus står på.
Intimitet er ikke bare at have et intimt forhold til hinanden, sex, men at vi kan være intime sammen og blotte os selv og afsløre sarte sider, for den vi elsker. Gensidigt.
I et intimt forhold viser vi ikke bare facaden, smilet, humoren, succesen, musklerne …
Nej, vi har et møde hvor vi mærker det hele, vi bliver set, vi bliver set helt derinde i krogene hvor vi selv har lidt svært ved at være, gensidigt, vi kaster lys over vores indre hemmeligheder, og ud af dette møde opstår intimiteten. Samhørigheden. Ømheden. Kærligheden.
Noget på spil
Det er spøjst, men somme tider har lettere ved at røbe vores indre hemmeligheder og skæve sider til fremmede, fremfor til vores partner.
Det er lettere at være helt åben og sårbar med én vi lige møder (øjeblikket skal selvfølgelig lige være til det), end med vores trofaste partner, som vi har et intimitetsforhold til.
Hvorfor?
Fordi, hvis vi afslører vores hemmeligheder og skæve sider til personen vi elsker, så kan vi frygte, at der er en risiko for at personen løber skrigende væk. Og vi mister kærligheden.
Når vi elsker en person, er der meget på spil, og det kan få os til at holde svaghederne hemmeligt og tæt på kroppen.
Hvorimod vi kan møde en venindes veninde til et arrangement og krænge hele vores hjerte ud, og røbe alle de små sårbare hemmeligheder.
For vi har intet at miste.
Lad det gro
Det tager tid at opbygge intimitet.
Intimitet er fundamentet for kærlighed, men jo mere vi føler os afhængig at et andet menneske, jo mere er der på spil, og det kan få os til at holde igen med … intimiteten.
Vi tør pludselig ikke blotlægge os og vise vores sårede følelser, vi tør ikke være ærlige om vores behov og længsel efter ømhed, ja måske går vi ligefrem til andre med følelserne og tankerne og behovene.
Og det er jo faktisk synd for parforholdet, for det er jo dér, vi gerne vil have at kærligheden skal gro.
Det er trist at se at intimiteten forsvinder fra et ellers smukt forhold. Det er som at opleve at forholdet går fra varmt til koldt.
Når intimiteten forsvinder, lukker hjerterne sig i.
For at bevare kærligheden, varmen, ømheden, må vi tage ansvaret for at nedbryde de mure og forhindringer, der bremser intimiteten.
Vi har ansvar for at bryde igennem med intimitet, så vi ikke mister den, og det er både i parforhold og venskaber og familierelationer, vi må kæmpe for at bevare ærligheden og sårbarheden.
Det er intimiteten der binder os mennesker sammen.
- Er stor røv det nye sort? Hold da op, hvor er jeg træt af at se på og høre om Kim Kardashians store rumpe. Jo, den ser da sjov og unaturlig ud, men alle går jo i selvsving over den bagdel. Jeg er personligt blevet ringet op af omkring 8 journalister fra både tv, aviser og magasiner, som vil have mig til at sige, at den store røv er det nye kropsideal. Hvorfor skal jeg dog sige det?
- Spil dine kort rigtigt #1 Dette blogindlæg er tænkt til dig, der virkelig oplever, du godt kunne bruge lidt hjælp til, hvordan du forfører en kvinde. Det er et bud på, hvordan du lærer dig selv bedre at kende, og i høj grad hvordan du bruger dine styrker – men sandelig også dine svagheder – bedst muligt.
- Efter Jakobs Sofa: ”Jeg har givet slip på offerrollen!” Hjertesorg! Hvordan er det gået med podcastgæsten, der var blevet forladt af sin mand efter tyve år? Hun følte sig vraget. Jakob Olrik anbefalede hende at vende tingene lidt på hovedet. Vi har taget fat i hende.
- Skal piller styre vores sexliv Der er godt nok ved at ske et skred i vores syn på sex. Der bliver solgt eksplosivt mange præstationsfremmende midler til unge mænd under 40 år, vi snakker millioner af viagra-lignende piller. Og de bliver udskrevet på recepter fra læger. Og selvfølgelig også bare købt illegalt på nettet.
- Et tankeeksperiment: Den sidste nat med din partner! I elsker hinanden, men det kniber med lysten. Hvordan finder man ind til den igen? Jakob Olrik guider til et tankeeksperiment. Vælg en vilkårlig aften. Prøv at mærke efter, hvad du ville savne, hvis det var jeres sidste aften.
- Hvorfor skal vi knalde for Danmark? Vi skal føde flere børn i Danmark. Vi skal reproducere os for fædrelandets skyld. Ja, som DRs store kampagne siger det: Knald for Danmark! Og så får vi ellers at vide, at vi skal skynde os at få børn, helst mens vi er helt unge, for landet skal føres videre af sunde raske danskere. Og Spies markedsfører rejser på at friste folk til at lave børn på feriehotellet i Nice, for der er virkelig brug for børn lige her og nu.
- Single - Værnepligten! Som det er i dag, har vi bare har frit løb til at gå ind i et parforhold og gifte os og få børn. Helt uden at tænke på alle de omkostninger det har for os selv, for samfundet, for børnene, for os alle som helhed.
- Hank og mr. Big Stort set alle kvinder stifter bekendtskab med den slags mænd, der vælter sig i kvinder og som det måske nok er let nok at score, men utroligt svært at holde fast i. De klassiske arketyper er Bad Boy og Sugardaddy, der begge er utroligt godt beskrevet i tv serierne ’Sex in the city’ og ’Californication’.
- Succesfulde kvinde: Hvordan finder du et match? Vi har fået en ny udfordring i Danmark: Den stærke kvinde har fået svært ved at finde en mage. Hun har ellers styr på det hele; hun har karriere, god økonomi, fine eksamener bag sig, smuk bolig, hun er social og har gode venner, hun ser godt ud og har også arbejdet med sig selv.
- Jakobs Sofa: “Jeg vil have selvværd nok til at få en mand” Det kan være svært at finde kærligheden, hvis man ikke føler den for sig selv. I podcasten Jakobs Sofa har Jakob Olrik en anonym kvinde på besøg, der kæmper med selvværdet. Hun vil meget gerne have en kæreste, men det er svært. Det bliver en samtale om kropsnydelse og selvomsorg.