Vi har ret til at være fædre!
Hold da ferie, hvor er jeg træt af den ulige fordeling, der er i de fleste forældresager. Det piner mig faktisk.
Lad mig give et eksempel: Vi er til forældremøde, jeg og barnets mor. Jeg har forberedt mig og oven i købet lært de sidste nye fagudtryk, såsom; ”det lærende rum”, ”sansearkitektur” og ”motorisk indlæring”.
Jo, jo, jeg er på, jeg er spændt, jeg har glædet mig til at snakke om min lille skat. Og så sidder vi der i klasselokalet med lærere, pædagogger, adfærdscoaches, udviklingspsykologer, osv., og de snakker og snakker, og hvem snakker de til?
De snakker til barnets mor! Udelukkende!
På et tidspunkt rækker jeg hånden op for at spørge om noget og for lige at gøre opmærksom på, at jeg også er til stede, og at jeg er far til barnet, og hele flokken glor opgivende på mig, hvorefter de fortsætter med at henvende sig til moren.
Moderskabet er mest værdifuldt
Det samme udspiller sig hos ørelægen, til ride-stævnet og til teateropvisningen.
Al kommunikation går til moren, al opmærksomhed går til hende. Som far er jeg luft. Jeg er ikke værdsat.
Og hele den her nedprioritering af faderskabet florerer i hele samfundet, og jo, det er udelukkende en usagt lov, for juridisk set har faren lige så meget at skulle have sagt i forbindelse med barnet som moren, men sådan er virkeligheden bare ikke.
Moderskabet er nu engang mere værdifuldt. Åbenbart. Se nu bare på dengang, da der skulle uddeles nye elektroniske postkasser til folket.
Der kom man til at programmere systemet således, at det kun var moren, der modtog post fra offentlige instanser i forbindelse med barnet. Man glemte lige faren.
Man tænkte ikke på, at det er essentielt for en far at modtage breve fra det offentlige om hans elskede barn. Jeg blev sgu såret.
Forvalteren
Moderskabet har ganske enkelt taget forvalterrollen. Vi fædre skal konstant forhandle med hende.
Vi skal forhandle os frem til at få lov til at være sammen med vores barn. Vi skal forhandle os frem til, hvad det koster i kroner og øre at have lov til at være fædre.
Og så skal vi leve op til de normer, krav og værdier, som moderskabet udstikker. Hvis vi gør dét og lever op til hele pakken, så kan vi måske forhandle os til opgraderinger og bonusser, som for eksempel at få lov at tage barnet med til Malmø, selvom det er uden for landets grænser.
Det er moderskabet, der er forvalteren. Det er hende, der sidder og styrer, navigerer og præciserer, hvad der er godt for barnet, og hvad der skal ske med barnet.
Det er hende, der kan belønne faren alt efter hans formåen i hendes optik, og det er hende, der kan indskrænke reglerne.
Legeonkel
Når man taler om, at barnet har bedst af at have en fast base, så er det selvfølgelig morens hjem, der tales om.
Manden er koblet fra, lige meget hvor engageret han er i sit barn.
(Selvfølgelig med mindre kvinden er opmærksom på ligestilling og kommunikerer og planlægger med faren om det fælles barn på lige premisser)
Generelt set virker det som om, faren helst bare skal være en legeonkel, der kan komme og kilde ungen vildt ude på græsplænen, indtil ungen løber grædende ind til mor, fordi det alligevel blev lidt for voldsomt.
Og så kan moren trøste, for det er hun også bedst til, og så kan hun sende faren bebrejdende blikke eller mumle ”hvad sagde jeg”. Ud over legeonkel-rollen skal faren troppe op, når moren skal på date eller på chakrakursus.
Eller når hun vil have en gammel reol slæbt ned. Og så skal han betale børnepenge.
Drop ydmygelsen
Prøv at høre, jeg elsker moderskabet, jeg elsker hendes måde at gøre ting på, og jeg er på ingen måde interesseret i en kamp mellem moren og faren.
Jeg prøver bare at sige, at der er rigtig mange søde fædre, der gerne vil bidrage mere, engagere sig, og være mere nærværende med deres børn, uden at skulle forhandle sig til det.
Det er ydmygende for os, at vi allernådigst skal banke på moderskabets dør og tigge og bede om at få lov til at få en lille bid af forældrekagen.
Vi har masser af kærlighed til vores unger, og den er lige så god og vigtig som kvindernes. Lad os deles. For børnenes skyld …
- Angående min roman Natsværmer- En fjer bliver til fem høns Da jeg skrev romanen Natsværmer, skete det ud fra erfaringer med min tidligere kæreste, der undervejs i vores forhold viste sig at være escortpige for overklassen. Mit formål var først og fremmest at fortælle en erotisk og varm kærlighedshistorie. Og samtidig håbede jeg, at den kunne skabe debat om, hvor overraskende normalt og accepteret luksusprostitution og sugardating er i visse cirkler.
- Frygter du Tinder-morderen? Datingsideren blomstrer, Tinder styrer for vildt og Facebook er ét stort scoremarked. Seksualiteten er åben. Markedet er frit. Men er det ikke lidt farligt? Og er det ikke kun for billige kvinder?
- Mandeklubben #2 – Uddrag fra Natsværmer Nu blev det hedt. Under bordet konkurrerede Kasper og Ulrik om at gnubbe og gnide hende og stikke fingre ind, hvor de kunne komme til. Hun stirrede på tallerkenen med kød og rodfrugter og kunne mærke, at hun blev ildrød i kinderne og op ad halsen. I panik tog hun servietten op til munden for at skjule, hvor meget hun gispede. Uden at ville det begyndte hun også at rokke frem og tilbage for skiftevis at give plads til den ene og den anden. De var ferme begge to. Ulrik rykkede tættere på og lod, som om han fortalte hende om vinen. Ophidset pressede hun sine læber hårdt sammen, men kunne ikke holde de forpustede støn tilbage, da hans fingre tog hårdere fat. Alt i hende kogte.
- Er stor røv det nye sort? Hold da op, hvor er jeg træt af at se på og høre om Kim Kardashians store rumpe. Jo, den ser da sjov og unaturlig ud, men alle går jo i selvsving over den bagdel. Jeg er personligt blevet ringet op af omkring 8 journalister fra både tv, aviser og magasiner, som vil have mig til at sige, at den store røv er det nye kropsideal. Hvorfor skal jeg dog sige det?
- Dyresex For mig at se er den aktuelle debat om et forbud mod dyresex ren og skær underholdning. For hvad handler debatten egentlig om? Den er meget mangelfuld i sit indhold. Og lige for at slå det helt fast; jeg bryder mig på ingen måde om mishandling af hverken dyr eller mennesker.
- Pik fitness: Styrk din pik Sexekspert Jakob Olrik giver her nogle effektive pik-fitness øvelser, der kan løfte din pik og dit sexliv til nye højder. Og før du griber de nærmeste løbesko og løber skrigende væk, surfer videre eller synker dybere ned i sofaen, så vid at det er den sjoveste træning, du kan udsætte din krop for, og det giver fantastiske resultater.
- “Det har du gjort fantastisk, skat!” Føljeton Dorte er i Jakobs sommerhus. Hun har taget børnene med, og hun lever i sin egen verden. Hvorfor smider Jakob ikke dem ud? Det er som om, at grænserne skrider.
- Hvordan tackler du “familiehygge”? Føler du dig heller ikke forstået? Oplever du, at blive banket tilbage i gamle roller, så snart du er i stue med familien? Ikke alle elsker “familiehygge”
- Ramt af hjertesorg? Lav en drømmebowle Hjertesorg! Du savner din kæreste, det er slut. Arg, det er et helvede! Du går rundt og længes, du grubler, du analyserer, du overvejer, hvordan du kan få det tilbage, dét, du mangler.
- Iris, min stalker: Lad mig være #15 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.