Tvivl på dig selv!

Vi står foran et nyt år. Det er tid til at springe ud af alt det gamle og ind i noget nyt; et helt nyt år! Så hvorfor ikke evaluere lidt, tage drømmene op til revision og sætte spørgsmålstegn ved os selv. Jo, jeg mener det: sæt spørgsmålstegn ved dig selv, tvivl på dig selv. Og her mener jeg ikke, at du skal tvivle på dén, du ér, men på dét, du gør. Gør du det godt nok? Er du der for andre? Følger du dit hjerte? Ja, det er tid til at spørge os selv, om vi er ordentlige nok, om vi er kærlige nok, om vi er nok forstående, lyttende, accepterende overfor andre og os selv. Får vi sagt og vist, at vi elsker? Husker vi at bruge tid på at holde i hånden, kysse i nakken og hviske poesi? Lever vi med løgne, bedrag, fortielser og fortrængninger, eller står vi frem? Lever vi, som vi gerne vil leve?

Kæmper du nok?
Ikke for at lyde Gajol-agtig, men altså, vi har ikke uendelig med tid, alligevel tror vi, at vi har tid nok til at nå at få sagt det hele og vist det hele. Men hey, tiden går! Gør du det, du plejer at gøre, mens du drømmer om at leve mere lykkeligt, saligt, sjovt og kærligt? Kæmper du nok for kærligheden?! Kræver du fred? Tør du være den sårbare, der siger undskyld, tør du mærke, at du har brug for nærhed og ømhed? Har du kræfter til at ændre på dine mønstre, så du kan være tilfreds, eller bruger du kræfterne på at overleve, arbejde, planlægge og udføre gøremål … mens sløvheden får dit liv til at føles mekanisk? Har du tid til pauserne? De små pauser, hvor du mærker. Sanser. Forstår dig selv.

Vi skal blomstre for vildt
Jeg må sige, at jeg er godt træt af vores samfunds vækst-tankegang. Jeg tager virkelig afstand fra robot-karrierelivets tilsidesættelse af ånd, sanselighed og drømmeri. Jeg hader begrænsningerne i ”sådan noget kan man ikke”, og ”det må vente til, jeg får tid”. Jeg tror, at vi skal være os selv fuldt og helt hver dag, vi skal stole på, hvad vores hjerte hvisker, stole på vores drifter og stole på vores lidenskab! Vi skal gøre alt det, der gør os glade og frie, og vi skal gøre ALT for, at andre har det på samme måde. Vi skal hjælpe hinanden, hele tiden, støtte og forstå hinanden, elske alt hvad vi overhovedet kan, så vi kan få hinanden til at blomstre for vildt!! Lad os sige fuck alt dét, vi får tudet ørerne fulde af, af latterlige vækst-idealer. Vi skal stå imod, sammen, og turde lukke vores hjerter op på vid gab. Tør vi det? Ja vi gør!

Godt nytår folkens!

Kærligst Jakob