Der er rigtig mange, der tænker – ”Handjob? Det kan kvinder slet ikke finde ud af!”
Jo! Kvinden kan give dig et utroligt handjob, som du aldrig har prøvet det før – og i hvert fald ikke har prøvet selv! Kvinder kan alene med deres krops tilstedeværelse gøre det meget mere pikant og ophidsende. De kan med deres to hænder nå og røre steder, du ikke selv kan komme til.
De skal bare lære det – og det skal du måske også!
Kvinder ved ufattelig lidt om vores pikke. Jeg mener, come on, piger: Nej! Den skal ikke være hård og stiv konstant for at overbevise dig om, at vi er ophidsede og helt syge for at have sex med dig. Det er simpelthen ikke fair, at I forlanger det! Den SKAL have lov til at blive lidt blød, lidt mindre, lidt slappere – selv i den vildeste sexleg! Det kan vi godt lide! Sådan skal det være!
Jamen, hvorfor tror kvinder også det? Fordi der aldrig er nogen, der har fortalt dem rigtigt om, hvordan en pik fungerer – og det må du så lære hende! Og når hun først har lært det, lover jeg, at du kan få en helt ekstatisk orgasme ud af et handjob.
Handjob er helt klart noget, de fleste af os har prøvet. Og de fleste af os har også oplevet, at det dur kvinder ikke til. Stor fejltagelse!
For det første kan hun bruge sine hænder på en måde, du slet ikke selv kan. Hun kan nå steder og gøre ting, der vil være fysisk umuligt for dig. For det andet er hendes egen skønne krop til stede – tæt på din, og det kan være ingredienserne til en cocktail af en fantastisk orgasme ved et handjob.
Og kvinder har jo aldrig lært det! Medmindre de har haft en kæreste, der har kendt til de teknikker, jeg vil beskrive her. Og som har gidet give sig tid til at lære hende det. Handjob er jo ikke en del af lærerens seksualundervisning i folkeskolen (det burde det faktisk være, for handjob er jo sikker sex!) og hvem skulle ellers have forklaret det for hende? Det bliver så vores egen opgave.
Det kan godt være, det kan virke lidt kunstigt, første gang vi skal fortælle hende, hvordan man gør. Men når hun først får det lært, så vil det give jer begge to en virkelig spændende og meget ophidsende variation i jeres sexliv.
Det første, vi skal forklare hende, er naturligvis, at ja, vi kan sagtens være enormt ophidsede, selvom pikken pludselig føles lidt slappere, mens hun er i gang med sit handjob.
Dernæst er det vigtigt, at det er vådt! Der er ikke noget værre end tør sex, og snakker vi handjob, kan det nærmest gøre ondt. Det skal være vådt! Spyt, glidecreme – hvad som helst – jo vådere, jo bedre!
Så skal vi i gang med teknikkerne. Der er flere sikre metoder til at få et fantastisk handjob.
Eiffeltårnet
Her skal kvinden tage gevaldig hårdt fat om kalorius. Helt nede fra roden. Selvfølgelig ikke så det gør ondt – det vil være individuelt fra mand til mand – men hun skal have et godt, fast greb. Gerne med begge hænder, når I starter. Og så skal hun IKKE begynde at gnide frem og tilbage – den rytme er præcis det, kvinderne aldrig kan finde ud af – nej, hun skal kun gnide op.
Op – slip – og op igen. Det får penis til at svulme sig stor, fordi blodet kommer ind i den og bliver der! Du vil også selv nyde synet af, hvor stor din pik faktisk kan se ud!
Tøjvrideren
I den her version skal hun tage fat om roden på kalorius med den ene hånd. Og denne gang næsten så hårdt hun kan. På den måde lukker hun for blodtilbagestrømningen og holder på den mængde blod, der nu gør din pik stor (og glad).
Herefter skal hun med den anden hånd fortsætte med at massere opad. Hårdt op – forsigtigt ned med hånden – og hårdt op igen. Gerne lidt rundt – masserende. Som når man vrider vand ud af vådt tøj.
På den måde kommer pikken i en slags spænd. Hun har godt fat i roden med den ene hånd, mens den anden kører op og rundt. Her er det helt forskelligt fra mand til mand, hvor hårdt det skal være, og hvor meget der skal vrides. Nogle kan måske bedst lide, at det nærmest er en slags aende bevægelse, hvor hånden bare drejer forsigtigt rundt op langs pikken, mens andre godt kan lide, at der virkelig bliver vredet hårdt rundt – så meget, at huden helt strammer med i bevægelsen.
Det kan sagtens være, du er som bomulds-T-shirten, der skal have vandet presset ud, og det kan også være, du mere er som den fine silkeskjorte, hvor det skal gøres meget forsigtigt. Det må man eksperimentere lidt med.
Variationen eller udvidelsen af denne teknik er, at man kan dreje helt op over pikhovedet, hvor forhuden så bliver masseret eller drejet helt rundt indover.
Hvor hårdt, blødt og længe hun skal gøre det, er helt individuelt, men du vil få din kalorius rørt og svulmet på en måde, den aldrig har prøvet før, og det alene gør teknikken virkelig værd at få afprøvet.
Bålet
Den næste teknik går ud på, at vi skal ”lave ild”. Og nej, de herrer, det er ikke jer, men derimod kvinden, der skal tænde op. Her er din pik den pind, kvinden skal tænde bålet med. Hun skal igen starte fra pikroden og køre sine hænder opad. Flade hænder på hver side af penis, og så skal der rulles op ad ”pinden”, som om der skal gnides ild i den. Og det er ikke sådan en lille forsigtig ”er det sådan, du kan lide det, skat?”-bevægelse. Nej, der skal rulles ild i pinden med hele hendes krop. Brysterne skal dingle fra side til side, og hun skal gynge i hele kroppen.
Ingen ild – ingen snobrød! Og det vil hun gerne have!
Det er selvfølgelig optimalt, at hun kender alle tre teknikker, fordi hun så kan variere, hvad hun laver. Skifte mellem Eiffeltårn, Tøjvrider og Bålet.
Det kan vi li’.
Prostatakirtlen
Og nu går vi så skridtet endnu videre. Helt bogstaveligt, for vi skal ned bag pikken om i skridtet i det bløde mellemkød, der er mellem pung og numsehul. Her sidder prostatakirtlen, og herunder fortsætter vores pik også – og her har vi rigtig mange erogene zoner.
Nu skal kvinden så knytte den ene hånd, mens hun fortsætter med at gnide op ad pikken med den anden. Så presser hun sin lille knyttede hånd ind i mellemkødet. Presser, drejer, masserer med knoerne. Gør hun det rigtigt, får du som mand en fuldstændig fantastisk og overraskende kildren, der vil gå lige fra mellemkødet og hele vejen op igennem kroppen.
Det lille ekstra tip kan man også udvide til en endnu mere speciel oplevelse, hvis kvinden efter at have masseret dig i mellemkødet med sin knyttede hånd bagefter tager hånden ud og presser den fladt ind under din numse, men ikke længere ind, end at mellemhånden rammer og kan nå mellemkødet, hvor hun før havde den knyttede hånd. Nu skal hun så ryste med hele hånden, så hun både sitrer dine baller og med mellemhånden stadig masserer dit mellemkød. Alt efter hvordan hun sidder eller ligger, når hun gør det, kan hun måske stadig have den anden hånd omkring din pik – eller også kan du selv have overtaget den del af handjobbet.
Og fra den stilling kommer vi til det, der vil kunne give dig en orgasme, som du næppe nogensinde har prøvet det før. For nu skal hun så lade den ene finger glide ind i dit numsehul! Ikke dybt. Men lige inden for numsen vil hun faktisk kunne mærke din prostatakirtel ca. 3-4 cm oppe. Det er helt utroligt at blive trykket på den – inde fra selve numsen!
Nogle mener, det lidt er den samme følelse, som kvinder oplever under selve penetreringen – men det sker, samtidig med at han meget maskulint er i gang med at få et handjob. Og det giver altså en orgasme, der er meget større og meget længere, end du er vant til – og som slet ikke kan sammenlignes med, hvad du selv kan gøre, når du onanerer.
Hvis du har lært din kvinde det her, og hun faktisk kan gøre det på dig, så er det en rigtig god ide, at du forinden har forklaret hende, at når man får så voldsom en orgasme og sprøjter ud over alting – så har vi mænd altså lige brug for en lille lur bagefter!
Bare 10-15 minutter, før vi er klar igen …
… og det skal vi nok blive!
Din kvinde skal lære at:
– Det skal være vådt!
– Hun skal tage fat om roden på pikken med den ene hånd.
– Hun skal gnide og massere opad – aldrig frem og tilbage.
– Hun skal bruge hele sin egen krop.
– Hun skal massere dit mellemkød med en lille knyttet hånd.
… og ultimativt skal hun slutte af med en finger ind i numsen og røre din prostatakirtel!
- Er han den rette? Grin over jeres paradoksale forventninger Er hun eller han den rette for dig? Det kan være svært at finde ud af, når du er bragende forelsket. Men I kan begynde at undersøge, hvad I egentlig ønsker af en partner. Hvis du skal være helt ærlig, hvad er det så, du drømmer om? Ofte er det virkelig sjovt at dykke ned i forventningernes paradokser.
- Hvorfor skal singler mases ind i parforholdet? Jeg kan garantere, at der ikke findes særlig mange singler, der længes efter et parforhold. Hvorfor skulle de det? Selv parrene inde i de dér parforhold er supertrætte af at være der.
- Mand: Sådan bliver du en bedre forfører Det er svært det med at forføre. Og der er ingen sikker opskrift, men her er 10 punkter til dig som mand, der kan gøre dig bedre til at forføre en kvinde. Ps. Det skal være sjovt at flirte!
- Hvem er den rette? Dine sanser kan fortælle dig mere end du regner med Dine sanser betyder mere end du tror, når du er på udkig efter en potentiel kæreste.
- Onani øvelser: Eksperimenter og nyd dig selv! Eksperimenter med den sex, du har med sig selv. Her er nogle onani øvelser både til kvinder og til mænd. Det handler ikke om orgasmer, men om at forkæle sig selv.
- Mand, kend dit lem Der er mange myter om pikken. En af dem er, at Gud har skabt manden med 2 hoveder, men ikke med blod nok til, at vi kan bruge begge to på én gang. En anden er, at den skal være stiv og hård hele tiden, hvis vi dyrker sex. Kvinder kan blive helt skrækslagne, hvis den pludselig bliver lidt slappere, fordi de tror, de gør noget forkert – og det kan næsten sætte alting i stå i dobbeltsengen. Men nej, nej, piger – det er tid til, at I lærer, hvordan det fungerer med et af vores vigtigste redskaber. Pikken skal ikke være hård og stiv hele tiden, den kan sagtens blive lidt blødere eller endda helt slap. Derfor er sex stadig skønt, for den er lige så følsom, som når den er totalt oprejst og stiv.
- Mandetyper Både mænd og kvinder har meget forskellige måder at opføre sig på i bestemte situationer. Vi kan sagtens spille én rolle i arbejdsmæssig henseende og en helt anden, hvis vi en aften er i byen og gerne vil møde repræsentanter fra det andet køn.
- Tantrasex #3 Tantrastillinger: Igen skal jeg understrege, at der ikke er tale om akrobatik. Det essentielle er, at man kan se hinanden i øjnene – så må man forsøge at tillempe stillingerne, så man fysisk kan være med.
- Oralsex Oralsex er en af de bedste måder at stimulere en kvinde på. De fleste kvinder ELSKER det! Det er ganske enkelt favoritten … og vi kan jo også godt lide det! Der også nogle kvinder, der ikke bryder sig om det – og der er i høj grad mænd, der ikke er gode til det! Men alle kan lære det. Både nydelsen ved at modtage og nydelsen ved at slikke.
- Er din mand mors lille dreng? Mors dreng! Er din mand mors lille dreng? Dette er en typisk kærlighedsneurose, en del mænd lider af. Bliver han sur og manipulerende når han ikke får sin vilje?