Det er et bud på, hvordan du lærer dig selv bedre at kende, og i høj grad hvordan du bruger dine styrker – men sandelig også dine svagheder – bedst muligt.
Hvis du dybest set er den socialt passive mand, så nytter det ikke noget, at du forcerer dig til at være handlende og spontan, fordi du hurtigt kommer til at fremstå som falsk og ”spillet”. Hvis du omvendt er utrolig socialt aktiv, men overhovedet ikke interesserer dig for hverken kunst eller politik, så vil du falde igennem, hvis du forsøger at forføre en kvinde med, hvor intellektuel og cool du er.
Vi er alle sammen gode til noget – og smådårlige til andet. Skal du forføre en kvinde, er det vigtigt, at du har kendskab til, hvilke kort du selv har på hånden, og hvornår du skal spille dem. Ellers vinder du ikke.
Ligesom da vi var drenge og spillede med vores Magic Cards eller dem med flyvemaskinerne fra cornflakespakkerne, så er det i den gode forførelse enormt vigtigt, at du spiller dine kort rigtigt. Fra den første spæde øjenkontakt, til den plan (tidsplan), du har lagt, ender med det resultat, du har besluttet.
For at gøre det skal du kende din plan – dit rationale – for, hvad du har gang i. Heraf følger logisk også en tidsfornemmelse for, hvor lang tid du vil bruge på din scoring.
Og så skal du naturligvis kende dine kort, så du ved, hvornår du skal spille hvad.
Rationalet
Men start med at gøre dine rationaler op. Med det mener jeg, at der er stor forskel på, hvordan og hvor længe din forførelser, skal være og vare, alt efter hvilke intentioner du har med kvinden, du vil score.
Hvis nu søde Britta fra regnskabsafdelingen både ser lækker ud, men også er sjov og helt speciel – er hun så en potentiel hustru? The one and only, hende, du vil giftes og have børn med? Så kan du jo sagtens bruge flere måneder på at varme hende op. Langsom flirt og forførelse før næste skridt – at få hende med hjem i dobbeltsengen!
Er hun derimod en supersjov og lækker pige, som du primært har lyst til at tvære ud på dit lagen, så ønsker du næppe at bruge flere måneder på projektet og skal derfor spille dine kort lidt hurtigere, så I kommer fra øjenkontakt til lagenkontakt lidt hurtigere.
Sådan skal du også tænke, før du begiver dig ud for at score. Leder jeg efter et one-night stand? En fast partner? En kæreste? Hende, der skal være mor til mine børn?
Hvis du dybest inde leder efter din næste rigtige kæreste, så vil du have en masse forestillinger om, hvilken type kvinde du leder efter, og kun søge efter kvinder, der matcher den profil. På den måde går du måske glip af en super sild, der ikke siger dig noget lige nu – men som du om 5 år vil ærgre dig over, at du ikke scorede, når du stadig ikke har fundet the one and only (eller I lige er blevet skilt!).
Der er også forskel på, om du bare skal have god sex lige i aften, eller du gerne vil finde én, du ønsker at se flere gange. One-night stands skal ikke nødvendigvis tage 5 timer at varme op, men én, du har lyst til at se lidt mere til, kan du sagtens bruge et par aftener på og en lille sms-flirt, før du inviterer hende rigtigt ud og forhåbentlig afslutter scoringen med et mål!
Som sagt: Gør dine rationaler op. Vær bevidst om, hvad du leder efter, og giv dig selv et tidsvindue for, hvor længe du forsøger at forføre hende, før du giver op og går videre.
Scorekort
Det næste, du så skal overveje, er, hvordan dine scorekort ser ud. Hvilken hånd du sidder med, hvordan du forbedrer den og – ikke mindst – bruger den bedst.
Vi har alle sammen en håndfuld talenter. Nogle er vi meget bevidste om. Dem bruger vi derfor ofte hele tiden, mens andre er mere latente og måske ikke engang ting, vi betragter som et talent – og det er synd. For i forførelsen er det vigtigt at have så mange kort som muligt at spille. Når vi skal forføre en kvinde, er det godt at have en fornemmelse for, hvornår man skal spille det ene kort og hvornår det andet.
Forførelsen er en proces. Du kender det med, at det starter med lidt kildren i maven, fordi et blik gav lidt mere respons, end når du siger ”ha’ en god dag” nede hos bageren. En kvinde sendte dig en impuls! Det er min erfaring, at det utrolig ofte er kvinden, der starter. Det der lille blik eller næsten usynlige smil, der viser os, at hun er interesseret. Det er ikke altid, vi tænker over det, men det er der meget tit.
Så smiler eller kigger du tilbage – og så er der kontakt. Flirten er begyndt, og nu er det din opgave at forføre kvinden. Du kender dit rationale. Er hun en engangsoplevelse? En kæreste? Eller måske endda potentiale for noget endnu mere?
Nu handler det om at holde impulserne kørende. Uanset om det er et helt nyt bekendtskab på en natklub, Britta fra arbejdet, Suzzie fra folkeskolen, som du har været hemmeligt forelsket i, siden I gik ud, eller hvem ved jeg.
Forførelsen skal udvikle sig. Du skal gøre den dynamisk og målrettet. Og for alt i verden ikke skyde ved siden af, for her er der ikke plads til vådeskud!
Men hvordan ved du, hvad der virker for dig?
Jeg har helt privat lavet et lille diagram med 8 scorekort. Jeg er helt sikker på, at alle mænd kan lidt af det hele, men at der er utrolig stor forskel på, hvor gode vi er til den ene eller anden metode. Og for at kunne designe den måde, netop du skal forføre på, er du nødt til at kende dine styrker og svagheder.
I forførelsen er det nemlig alfa og omega, at du er dig selv. Du kan ikke indlære en masse scorereplikker eller teknikker, som dybest set slet ikke passer til din personlighed. Det gennemskuer kvinderne lige med det samme.
Så tjek dine egne scorekort. Du kan tænke på en pointskala fra 1-10, hvor 1 er dine absolut svageste punkter, og 10 er, hvor du er helt skråsikker!
Undersøge
Hvor undersøgende er du? I hvor høj grad er du egentlig nysgerrig? Eller hvor meget er du inde i din egen agenda?
Kvinder elsker, at man er nysgerrig – at du gider lære og vide noget mere om dem. Noget, de kan fortælle eller vise dig. Hvis du er virkelig dårlig til at være undersøgende, kommer du hurtigt til at virke overfladisk og ligeglad.
Du kan træne din nysgerrighed på venner og på din arbejdsplads – ja, faktisk på alle områder i livet – ved at tvinge dig selv til det lille journalisttrick med altid at stille ”hv”-spørgsmål: hvordan, hvorfor, hvornår, hvor længe. Det giver bedre flow i svar og dialog, og du vil få langt mere at vide, end hvis du bare nikker og siger: ”Okay, så du er skilt?” Hvortil hun kan svare: ”Ja.” Og så er den samtale og flirt gået i stå. Hvis du spørger: ”Hvornår blev du skilt? Hvorfor? Hvad skete der?” så skal hun fortælle dig meget mere, og du bruger dit undersøgende kort.
Hvis du er én, der af natur scorer 10 på undersøgekortet, så skal du passe på med ikke at overspille det, for så kan du virke udspørgende og blive næsten intimiderende. Det kan få kvinder til at blive mistænksomme omend uden grund, fordi de bliver usikre på, hvad det egentlig er, du vil. Sker det, så skift til et andet kort i din forførelse.
Handle/aktion
Hvor god er du til at tage initiativ? Til at handle? Byde op til dans? Arrangere jeres næste møde? Betale regningen? Handlekortet er vigtigt at bruge, når man skal køre flirten videre. Hvis samtalen går lidt i stå, kan du handle dig videre i forførelsen. Hvis du ikke kan handle, går alting i stå. Så køber en anden mand en drink til hende. Eller ham ved siden af dig på kontoret inviterer søde Britta ud. Eller kvinden kommer ganske enkelt til at kede sig lidt.
På den anden side: Hvis du er en 10’er her, så risikerer du at skræmme hende, fordi alting går for hurtigt.
Opfindsomhed
Hvor god er du til spontant at udnytte de situationer, der opstår i flirten – og bruge dem til egen fordel?
Hvis du er opfindsom, kan du altid finde måder at bruge pludselige situationsændringer til at komme tættere på dit rationale. Kommer der en anden mand og sætter sig ved siden af jer, hvis du er i byen, så byder du ham hurtigt en drink for at vise, du har overskud og er så selvsikker, at han ikke er en trussel.
Hvis du er dårlig til at være opfindsom, er du måske typen, der straks giver op, hvis der kommer en anden mand og forsøger sig på den kvinde, du har fokus på. Ja, så siger det sig selv, at du ikke scorer! I hvert fald ikke hende. Eller hvis din date er blevet syg timen før, I skal mødes, og du så tænker: Ja, klart – hun gad ikke alligevel. Men er du derimod opfindsom, kører du forbi med lidt takeaway og sætter det uden for hendes dør. Så ringer du og fortæller hende det. Er hun virkelig syg, vil hun elske dig for det og meget gerne mødes igen. Var hun ikke syg, vil det vække en fornyet interesse for, at du måske alligevel var en spændende mand.
Hvis du er alt for opfindsom – altså en score på 10 – kan du komme til at fremstå, som om du ikke selv har en plan og hele tiden bare kører på, hvad der tilfældigt sker. Det kan være farligt, for kvinder kan godt lide, at en mand ved, hvad han vil.
Opfindsomhedskortet er også vigtigt i dialogen undervejs i både flirten og forførelsen. Kvinden kan sige noget meget overraskende, som du er i stand til lynhurtigt at tage til dig og bruge i dialogen.
- Tag kærligheden alvorligt! Hold møder i parforholdet Det er så let at pege på alle fejlene ved din partner. Men i stedet for at forvente at han eller hun skal indfri din lykke så tag selv ansvar. Hold stormøder sammen og sig jeres tanker højt og lyt. Kærligheden er for vigtig til bare at drømme om den. Der skal arbejdes for den.
- Spring ud i sommervarmen og hav sex i det fri Sol, strand og sommer. Du ligger ved siden af partneren, svedig og afslappet. Hun spørger, om du ikke lige vil smøre hende ind i solcreme. Dine hænder masserer hendes varme, fugtige krop … måske I skulle overveje at have sex i det fri.
- Iris, min stalker: Mødet med en tiltrækkende kvinde #1 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Jeg er IKKE svag! Vi er en nation af vindere! Lykkelige typer. Og alt hvad der hedder svaghed skal gemmes af vejen. Angsten for svaghed er blevet en kronisk folkesygdom. Jeg må smågrine, når jeg læser en af de mange stillingsannoncer, der efterlyser en robust medarbejder. Hvorfor skal man være så robust, for at være på jeres arbejdsplads? Er det da en så forfærdelig og nedslidende arbejdsplads, at almindelig følsomme mennesker ikke vil kunne holde til at være der? Eller er det fordi, I bare ikke ønsker ansatte med for tydelige svage sider, at I nævner ordet Robust? Sådan er det nu. Det er in at være robust, og yt at være svag. Vi skal være stærke, vindere med succes
- Hvorfor skal vi have perfekte kroppe for at føle os menneskelige? Hvorfor skal vi have perfekte kroppe for at føle os menneskelige? Mindreværdskomplekserne styrer. Vi skal tilbage til noget naturligt. Kroppen skal ikke være noget, der hæmmer os. Det er jo latterligt, at vi går mere op i, hvordan kroppen ser ud, end hvad der er indeni.
- Dorte, den farlige drømmer: Afsnit 1 Der er en ufattelig stor kærlighedslængsel derude, har jeg erfaret igen og igen på mine foredragsturneer. Indimellem undrer det mig, at det kan være så svært at gribe fat i kærligheden til hinanden. Men måske er en af grundene, at mange farer vild i deres længsler. Det gjorde Dorte, som jeg vil fortælle om her.
- Iris, min stalker: You’ve got mail #8 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Single efter Jakobs Sofa: “Jeg har slettet min Scor-profil” Jakob Olrik havde en kvinde inde i Jakobs Sofa. Hun ville gerne have en kæreste. Hvordan er det gået med gæsten, der søgte varig kærlighed på Scor.dk?Jakob Olrik anbefalede hende at søge efter kærligheden nye steder. Vi har taget fat i hende.
- Jens’ drømmedate: Intelligens, lidenskab og computerproblemer! Jens leder efter kærligheden. Han er på date med en kvinde, som han synes er helt fantastisk. Hun virker både intelligent og passioneret. Det er næsten for godt til at være sandt. En føljeton.
- 5 parforholdstyper: Find dit (tidligere) parforhold! Der er 5 parforholdstyper, som parforhold kan inddeles i. Tjek om du kan genkende træk fra dit nuværende eller tidligere forhold i lighedsforholdet, forældreforholdet, konkurrenceforholdet, modsætningsforholdet eller måske lærerforholdet?