Pressemeddelelser

Jakob Olrik klar med nyt erotisk drama- og klar til at chokere!

Den 2. maj er forfatter og sexolog Jakob Olrik aktuel med sin første skønlitterære roman, Natsværmer, ved Politikens Forlag.

Romanen er et erotisk drama, basseret på virkelige hændelser.

 Da Jakob efter et foredrag møder den unge Luna, betages han af hendes uskyldige væsen, og indvilliger mod sædvane i et privat møde.

Luna begynder at tryllebinde Jakob med saftige fortællinger, og langsomt forelsker han sig hovedkulds. Forfatteren selv, fortæller om episoden at pigen Luna var ”naturlig, sjov, sexet og dejlig. Min drømmekvinde. Vi havde det fantastisk sammen. Fordi hun var 18 år yngre, holdt jeg dog igen i starten. Jeg så mig selv som langt mere erfaren og forberedte mig på, at jeg tålmodigt skulle vise hende vej til hed, lidenskabelig sex.”

Det skulle dog hurtigt vise sig, at det langtfra var tilfældet.

Jakob indleder et heftigt og intenst kærlighedsforhold til den unge pige, men noget stemmer ikke overens. Hvem ejer alle de fine biler der gang på gang afhenter Luna ved Jakobs dør? Og er hun overhovedet den hun udgiver sig for?

Jakobs verden begynder at falde fra hinanden, da han drages ind i et univers af liderlighed, magt, besættelse og kærlighed, og langsomt men sikkert begynder jalousiens grønne net at omspinde ham.

En historie om verdensmandens forfald, da han langsomt men sikkert synker dybere og længere ned i kærlighedens fortvivlelse- For kan man redde nogen der ikke vil reddes?

Jakob Olrik har altid selv været modstander af prostitution og blev vanvittig jaloux, da han opdagede, at pigen han elskede fortsat havde beholdt flere af sine kunder i det danske jetset miljø, selvom hun var sammen med ham.

”Det var et chok. Men da jeg havde sundet mig, besluttede jeg at redde hende ud af hendes dobbelttilværelse. Det endte dog med at få kæmpestore omkostninger for mig.” fortæller forfatteren.

 

Danskernes sexliv skal på skolebænken

Hver tredje dansker er utilfreds med sit sexliv, og det vil Jakob Olrik lave om på. Hans mission er at forbedre nationens sexliv. Vi har så travlt med at bruge vores energi på at forbedre vores kost, boligindretning og fitness-kroppe – så hvorfor ikke også få styr på vores sexliv? Sexolog Jakob Olrik inviterer derfor til foredraget MER’ og bedre SEX fra 22. september i en by nær dig.

36 procent af alle mænd i parforhold karakteriserer deres sexliv som værende under middel eller meget under middel, mens det samme gælder for 23 procent af kvinderne.

Årsagen er simpel, mener Jakob Olrik: ”For tiden har vi vildt meget kropsdyrkelse og selvkontrol i vores kultur og i virkeligheden vildt lidt kropsnydelse. For at opretholde et selvbillede af at være god nok, dyrker vi kroppen, udseendet, kost og tøj, og den dyrkelse fjerner os i sidste ende fra nydelsen. Og det er der noget forkert i. For hey, det handler jo ikke om at DYRKE livet, det handler om at NYDE livet!”.

Tidens intense kropsdyrkelse er langt fra sexfremmende, men derimod sexdræbende, mener Jakob Olrik: ”Dyrkelsen er usexet, fordi det signalerer kontrol og er det modsatte af hengivenhed og ekstase. I sidste ende forhindrer det én i at være et erotisk væsen. Vælger du at finde bekræftelse i kontrol over dig selv? Eller vælger du at give dig hen til nydelsen og glæden? Næppe nogensinde før har vi trænet og plejet vores kroppe så intenst. Tænk, hvis vi brugte bare et minimum af den energi, vi investerer i fitness og yoga, på at have sex med vores elskede. Hvor ville vores del af verden komme til at sprudle,” siger Jakob Olrik.

Ifølge Jakob Olrik mangler vi uddannelse i, hvordan vi håndterer, forfører, kurtiserer og behandler det modsatte køn. I skolen har vi sex-vejledning, hvor vi lærer, hvordan vi undgår avl og sygdomme. Men vi lærer ingen steder, hvordan vi skal flirte med hinanden og agere som erotiske væsner. Vores seksualitet udvikler sig hele vores liv, og hvis man ikke har udforsket og udviklet sig nok, så kan det i løbet af årene helt naturligt gå ud over den seksuelle tilfredshed.

Jakob Olrik mener, at det er på tide at give danskerne den seksualundervisning, de aldrig har fået. Foredraget MER’ og bedre SEX giver konkret info, udførlige manualer og lettilgængelige tips om alt, hvad der vedrører sexteknikker, parforhold, følelser og forførelse.

”Sex er grundforudsætningen for et lykkeligt liv. Derfor er der jo noget grueligt galt, når en tredjedel af danskerne er utilfredse deres sexliv. Det vil jeg lave om på! Jeg vil lære danskerne at slippe sig selv fri fra kontrollen og give dem brugbare værktøjer til at blive bedre elskere og til at få MER’ og bedre SEX!” siger Jakob Olrik.

Hvad enten du er en lykkelig single, på udkig efter den eneste ene eller i et forhold, garanterer Jakob Olrik, at du går klogere og mere opstemt hjem til din udkårne eller til næste date.

 

Sexolog blæser til kamp for lidenskab og den store kærlighed

Jakob Olrik, Danmarks for tiden mest omtalte og omdebatterede sexolog, har på sine populære foredragsturneer rundt om i Danmark efterhånden optrådt for og snakket med 20.000 kvinder. Alle længes de efter mere kærlighed og lidenskab. Her fortæller han om de spørgsmål, han altid får på scenen – og om det, han ser som en afgrund mellem den moderne mand og kvinde.

Kønsforræder er Danmarks førende mandlige sexolog, Jakob Olrik, blevet kaldt af flere mænd. Han er godt klar over, at han er provokerende, når han i sine debatindlæg kalder de danske mænd for slappe. Men det gør han kun, fordi han er så opsat på at få sit budskab ud over rampen: At danskernes kærlighedsliv er i dyb krise, og at det især skyldes, at de danske mænd er blevet alt for handlingslammede.

Selv oplever han sig som mændenes ambassadør. Hans drøm er at få både mænd og kvinder til at kæmpe mere for at fyre op under lidenskaben, så færre herhjemme bliver nødt til at acceptere et slattent eller ikke-eksisterende sex- og kærlighedsliv.

”Jeg har nu i lang tid rejst rundt med mit one-man show, hvor jeg fortæller et overvejende kvindeligt publikum om mænd, sex og kærlighed. I alt har jeg fra scenen snakket med 20.000 kvinder, der kommer fra alle hjørner af Danmark. Og overalt føler kvinderne sig ensomme og længes vildt efter at blive kurtiseret, men oplever, at mændene er sløve og uden initiativ,” siger han.

”Under mine shows går de samme spørgsmål igen og igen. Singlekvinderne spørger, om der er en måde, de kan forføre en mand på, uden at han løber skrigende væk. De er dødtrætte af at sidde og vente på, at mændene får taget sig sammen til at flirte, men de ved også, at hvis de bliver for frembrusende, løber mange skrigende væk. Og kvinderne i parforhold spørger, om jeg har et par tricks til, hvordan de får pumpet sofa-hvalrossen ud af deres ægtemand og sprøjtet en fyrig gorilla ind i ham i stedet for.”

Jakob Olrik mener, at danske mænds manglende lyst til at udvikle sig og komme kvinderne i møde er en af de væsentligste årsager til, at singlekulturen vokser så voldsomt.

”Kvinderne aner ikke, hvad de skal gribe og gøre i. Det har rystet mig, hvor stor en afstand der faktisk er mellem kønnene i dag.”

Danske mænd er for stolte, mener han.

”Hvor kvinderne er enormt innovative og nysgerrige – også på det seksuelle område – føler de fleste mænd det dybt nedværdigende at søge viden om, hvordan de bliver bedre bejlere. Alt for mange har mistet evnen til at være den erobrende, der fejer benene væk under kvinderne og kaster hende ud i erotiske eventyr. Og det er ærgerligt, for de fleste kvinder elsker mænd, der virkelig får dem til at føle sig som kvinder.”

Han vil gerne ruske mændene vågne, men ser også gerne, at kvinderne bliver bedre til at spille på deres kvindelighed.

”I virkeligheden drømmer vi alle om at blive mødt, set og elsket på en måde, der er autentisk og ærlig. Det er svært på de stakåndede dates, der er så mange af for tiden. Vi er nødt til at give os bedre tid til hver især at kalde vores urinstinker frem og dyrke det, som adskiller os. Kvinder skal turde appellere til beskyttertrangen i os mænd, ligesom vi mænd skal turde appellere til kvinders omsorg. Der kræver, at vi igen får lyst til at gå på opdagelse og turde flirte igennem,” siger han.

”Jeg vil vove den påstand, at enhver mand kan lære at score en kvinde, og at enhver kvinde kan lære at score en mand. Det har intet med tricks eller en god samling af one liners at gøre. Det handler udelukkende om at gøre sig umage og hvile i sin egen seksualitet. Langt hen ad vejen er sex og forførelse jo et håndværk, der kan forfines. Her kan vi alle blive mestre, hvis vi vil.”

 

Sexolog gør kvinder klogere på mænd

Hvordan tænker mænd? Og hvad er det egentlig, de vil ha’? Hvordan skal du tyde hans signaler? Bliver du gang på gang frustreret over din mands reaktioner, eller har du ledt efter Mr. Right i årevis? Sexolog Jakob Olrik inviterer til ladies night fra den 17. februar 2015 rundt i hele landet.

Mænd hævder, at kvinder er svære at forstå, men manden er om nogen lige så kompliceret. Hvad enten du er en lykkelig single, på udkig efter den eneste ene eller i et forhold, garanterer sexolog, Jakob Olrik, at du går klogere og mere opstemt hjem til manden eller til næste date.

Ifølge Jakob Olrik er mænd egentlig ret lige til. De vil føle sig succesfulde, maskuline og værdsatte. Både på jobbet, blandt vennerne og i parforholdet. Det skal kvinden i høj grad bidrage til. Hvis hun ikke gør det, men måske ligefrem bevæger sig i modsat retning, hvor kritik, brok og manglende sex langsomt tærer på hans selvværd, så begynder han at opleve sig selv som en fiasko. Og hvis han gør det, vil hans krybdyrshjerne automatisk slå til og gøre ham modtagelig for oplevelser, eventyr og sidespring, der kan give ham fornemmelsen af succes. Ellers kan han ikke være en rigtig mand og et helt menneske.

Mænd elsker kvinder, der tør være kvinder. De tiltrækkes af feminine kvinder, der klæder sig i stramtsiddende tøj, som viser kvindens lækre former. Ifølge Jakob Olrik har kvinderne pakket de bedste sider af femininiteten væk. ”Mange kvinder fornægter femininiteten og betragter den i stedet som et tegn på svaghed. I dag vil kvinder hellere høre, at de er lige så seje arbejdsheste som mændene, end de vil have komplimenter for, hvor smukke de er. Uden de kvindelige værdier føles det ofte, som om kærlighedslivet i dag er blevet en boldbane, hvor vi spiller over for kvinder, der ikke alene er blevet kopier af os selv, men ofte også håndhæver maskuliniteten endnu mere hårdhændet, end vi selv orker at gøre,” forklarer Jakob Olrik.

Ligestillingen mellem mænd og kvinder mindsker liderligheden. Den moderne generation af kvinder har fået tudet ørerne fulde med, at det er vigtigt at få sig en karriere, og at de på ingen måde skal være afhængige af andre. Sådan er mændene også opdraget, men det er der jo intet nyt i. Det nye er, at de yngre kvinder i dag også er vokset op med denne kultur. Det gør, at jagten på den utopiske karriere vægtes højere end jagten på kærligheden – både for mænd og for kvinder.

”Danmark er smækfyldt med smukke, liderlige kvinder hver eneste fredag og lørdag aften. De går i byen i håbet om, at en mand gider tage dem ud på dansegulvet, klaske dem i røven, svinge dem ind i en taxa og tage hjem og knalde dem. Men det sker kun sjældent, da selvtilstrækkelighedskulturen har fået lov til at tage magten i vores samfund, ” forklarer Jakob Olrik, der har skrevet bøgerne ”Mer’ og bedre sex” og ”Kvinde, kend din mand”.

Men hvad skal vi gøre ved den manglende kurtisering? Løsningen er enkel ifølge Jakob Olrik; ”Kvinder skal igen turde udstråle kvindelighed, og mænd skal turde være mænd, hvis vi skal genfinde den erotiske gnist.”

De ændrede kønsrollemønstre betyder også flere udfordringer for de, som har valgt parforholdet. Ikke mindst kan det være svært for kvinder at forstå, hvad der egentlig foregår inde i ham, de har valgt at leve sammen med.

”Kvinder vil for eksempel i dybden med en samtale, mens mænd vil finde en løsning og bringe snakken til afslutning. Vi mænd kan ikke find ud af café-latte-smalltalks. Vi egner os ikke til at udveksle historier. Det ligger ikke i vores dna at tale sammen på den måde, ” siger Jakob Olrik.