Økonomi er årsag til et utal af konflikter i forhold. Respekt for hinandens værdier handler ikke mindst om at blive enige om, hvad vi vil bruge penge på.
Når en nærig person kombineres med en, der er gavmild, opstår der eksplosioner. Det samme sker, når en påpasselig falder for en med økonomisk kaos.
Vi kan tro, at en høj løn og dyre gaver giver os den status, der skal gøre os elskelige. Bare vi har penge nok, kan alt lade sig gøre.
Men ofte sker det omvendte: at penge korrumperer kærligheden og gør den til en handelsvare.
For eksempel er den af os, der tjener de fleste penge, ofte den, der forlanger at få flest privilegier. I hvert fald der, hvor det betyder noget for os at have det.
Ubevidst kan det udvikle sig til, at den veltjenende i et parforhold har det sidste ord om, hvor vi skal hen på date eller ferie. Om vi kan tillade os at handle økologisk eller må nøjes med lavprishylderne i supermarkedet. Eller hvilken bil der skal stå i garagen.
Det kan fungere glimrende i årevis, indtil der opstår små og store forskydninger, hvor den ene part blive træt af den andens dominans og gør oprør.
Måske begynder den anden at tjene mere og forlanger dermed også at få mere medindflydelse alene af den grund.
På samme måde er en partner, som er nærig eller har tendens til overforbrug, nemmere at tolerere, når der er hengivenhed nok. Men begge træk kan hen ad vejen betyde, at vi totalt mister respekten for hinanden.
Vi kan ikke holde småligheden ud og ser mere og mere den nærige som et lille menneske.
I AFTEN KL. 20:00 - ONLINE INFOMØDE OM SEXOLOGUDDANNELSEN - TILMELD DIG FACEBOOKEVENTET HER
Eller vi kører træt i en overforbrugende partners uansvarlighed og bliver bange for at overlade ansvaret for økonomien til personen.
Begynder vi først at føle os økonomiske utrygge, er der ikke langt til, at vi bliver grænseoverskridende kontrollerende.
Statistikkerne viser, at vi har en tendens til at finde vores partner inden for den samme social- og uddannelsesgruppe, som vi selv befinder os i.
I bogen ’Familien – et rationelt valg’ af Jens Bonke fremgår det, at ægtefællerne i mere end 4 ud af 10 danske ægteskaber har samme sociale stilling, og i hvert tredje ægteskab matcher de også hinanden, når det gælder uddannelsesniveau.
Det skyldes for cirka 50 procents vedkommende, at de er tilbøjelige til at gifte sig med en fra samme uddannelsesinstitution eller en i nærheden, mens det for de resterende 50 procent skyldes, at de foretrækker en som dem selv.
Skal vi lære at elske, må vi indse, at vi aldrig må lade pengene få det sidste ord i kærlighed.
Tværtimod skal vi konstant forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag vores forskellige indstilling til økonomi. Når det er på plads, kan vi indrette os, så vi begge føler, vi har fast grund under fødderne og ikke behøver atkontrollere eller irettesætte den anden.
Konstante beskyldninger om overforbrug eller overdreven sparsommelighed skaber hurtigt en stemning, hvor vi opfører os som forældre for vores partner, og det opleves uundgåeligt som respektløst.
- Det er kvinden der får os til at mande os op! Kære kvinder, I har skabt en transformation, en revolution. Siden meetoo-bevægelsen startede, har verden ikke været den samme, og dén vil aldrig blive, som den var før. Meetoo og kvindekamp er et livsvigtigt opgør med hierarkier, magtmisbrug, overgreb og respektløshed.
- Forelskelsens farligste fælder: Falder du også altid for den samme type? Vi gentager ofte de samme kærlighedskatastrofer, med nye partnere. En morgen vågner du op ved siden af en ny kæreste, som du i starten er dybt forelsket i, men som du nu opdager, ligner den gamle i uhyggelig grad. Her giver Jakob Olrik et bud på, hvad der skal til for at komme fri af de destruktive mønstre.
- Mand: Sådan bliver du en bedre forfører Det er svært det med at forføre. Og der er ingen sikker opskrift, men her er 10 punkter til dig som mand, der kan gøre dig bedre til at forføre en kvinde. Ps. Det skal være sjovt at flirte!
- Tør du elske med et åbent hjerte? Glem den perfekte og planlagte kærlighed! Der er en god grund til, at vi er så mange singler i Danmark i dag. Vi stræber efter den perfekte kærlighed, som vi hører om i film og ser på Insta. Men kærlighed kan være grim, uventet, altopslugende, kedelig og alt derimellem. Du skal turde elske med et åbent hjerte.
- Kærlighed på skoleskemaet? Børn og unge i dag skal blive til noget, de skal klare sig godt og blive til superborgere med stor nytteværdi for vores land. Jo, vi ligger i hård konkurrence med Kina om hvilke børn, der klarer sig bedst i skolen. Så vi justerer på skolereformen og strammer op, for der skal dæleme fyldes ressourcer på vores unger. De skal lære flere sprog, mere matematik, mere samfundsorientering og så videre og så videre.
- Kan du ikke li’ dig selv, når du er vred? Vrede har været forbeholdt manden, og derfor er det ikke altid let for kvinder at vise vrede. Vrede er, for mange kvinder, forbundet med noget grimt.
- Jakobs Sofa: “Jeg vil have selvværd nok til at få en mand” Det kan være svært at finde kærligheden, hvis man ikke føler den for sig selv. I podcasten Jakobs Sofa har Jakob Olrik en anonym kvinde på besøg, der kæmper med selvværdet. Hun vil meget gerne have en kæreste, men det er svært. Det bliver en samtale om kropsnydelse og selvomsorg.
- Scor hende Jeg tror ikke på, at der findes standardreplikker, der kan bruges til at indlede en samtale med. Overhovedet. Det er vidt forskelligt fra situation til situation og fra kvinde til kvinde, hvordan man starter en dialog. Så hvis du indtil nu har kørt din strategi på pointkusser og bedriftsjagten, og du til det formål har et arsenal af indgangsreplikker – så glem dem.
- Nytårstalen 2014 Det er tid til at springe ind i et nyt år. Lad os lige dvæle lidt ved det gamle; 2014. 2014 var dyrkelsens år. Vi dyrkede vores hjem til perfektion (så det dæleme ku’ have været med i et eller andet boligprogram). Vi dyrkede vores børn; gav dem hot tøj, puttede dem i den rigtige skole og sørgede for, at de fik den perfekte omgangsform.
- Single Jens: “Er der kloge kvinder på Tinder?” Afsnit 2 Jens er i ufrivilligt cølibat. Han er single og Jakob Olriks ven. Han vil gerne hjælpe ham lidt på vej. Men det bliver en større opgave, end han lige havde regnet med. Føljeton.