Mandeklubben #4 – Uddrag fra Natsværmer

natsværmer cover“Hørte du nogensinde fra Kasper igen?” spørger jeg.
 “Han sms’ede til mig nogle gange. Men det ville aldrig fun­gere med os to. Det vidste jeg bare,” svarer Luna. “I øvrigt ville Ulrik aldrig tillade, at jeg så ham.”
“Så dit og Ulriks forhold fortsatte?”

“Ja, endnu mere intenst end før. Han ville knalde hele tiden og prøvede ustandselig at trække mig hen i en krog eller lokke mig over i laden. Han sørgede endda for, at hans kone og børn tog flere uger sydpå uden ham, så vi havde huset for os selv. “

“Hvordan var det?”

“Fint nok. Jeg lod, som om jeg var herregårdsfrue, og gik nø­gen rundt, også om dagen. På et tidspunkt havde vi gang i en ret kinky leg, hvor jeg var spændt fast til sengen, imens Ulrik pirre­de mig med en fjer, og så hviskede han mig i øret, at han hav­ de inviteret seks af sine mandevenner til en herremiddag den følgende lørdag. Hans største ønske var, at jeg kom med. Først nægtede jeg. Hvad skal jeg med for, skal jeg servere? spurgte jeg. Det gad jeg ikke, det måtte han få nogen andre til. Nej, nej, du skal med for at møde mine venner, sagde han. Til sidst fik jeg ham til at ligge på knæ og tigge mig, og så sagde jeg ja.”

“Hvorfor?” Jeg kan ikke lide den drejning, fortællingen har ta­get. Luna alene med syv mænd? Der burde hun sætte grænsen.

Hun ser genert ned på sine hænder med de blålakerede neg­le. “Han ville så gerne. Det var, som om jeg var hans … Jeg ved det ikke. Hans dronning, måske. lyder det skørt? Det var tydeligt, at han havde lyst til at prale af mig, vise mig frem. Det gjorde mig glad. Jeg følte mig feteret. Han sagde, at jeg var så smuk, og at jeg ville få de andre til at måbe.”

“Og det faldt du for?”

“Lidt.” Hun sender mig et hurtigt blik. “Jeg følte, at jeg fik mere og mere magt over ham. Jeg skulle bare knipse med fing­rene, så blev han stiv. Jeg var imponeret over, at jeg kunne have den virkning på én, og så endda en moden mand som ham.”

“Havde du skrupler på noget tidspunkt?”

“Ja, dagen før middagen. Men det var, fordi Ulrik var i så sært et humør. Anspændt og underlig. Han talte også hårdt til mig. Han kom op på mit værelse og ville have mig til at tage ind til byen og købe en ny, lang kjole og nogle seriøse stiletter. Jeg sagde til ham, at jeg ikke var hans luder, og at han kunne rende mig. Han blev vred, men understregede, at sådan opfattede han mig heller ikke.”

“Så du tog ikke ind til byen?”

“Jo, jo.” Hun ler. “Han stod jo dér og viftede med nogle store sedler, det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg tog ind til København og købte det dyreste tøj, jeg nogensinde har ejet. En sindssygt flot kjole, som jeg stadig har derhjemme, med en udskæring ned til røven. Og louboutinsko, der kostede flere tusinde kro­ner.”

“Hvordan reagerede mændene?”

“De tabte underkæberne alle sammen, da jeg kom skridende ned ad trappen under jagttrofæerne. Nu jeg tænker over det, var det mærkeligt at have det tøj på. Der skete noget med mig.”

“Hvordan?”

“Det var, som om jeg blev en anden. Alt kunne ske, jeg fik nogle helt andre normer, end jeg normalt har. Jeg fik også en hel del at drikke, og mændene drak endnu mere. De begyndte at tale sammen på en irriterende måde. Talte og talte om penge, heste, sport og biler. Hold kæft, hvor var det kedeligt.”

“Så det endte med, at du gik op i seng?”

“Nej, det skulle jeg måske have gjort.” Hun stopper op, tøver, drikker af koppen og ser ned på sine hænder.

“Hvad skete der?”
 “Du dømmer mig ikke for det her, vel?” “Selvfølgelig ikke. Fortæl nu.”

Skal du med til de eksklusive Natsværmer Release fester?
Bestil din billet HER