Kød-Tinder

Mærker min sult. Klikker ind på Tinder.

Der er de, som griseletter på rad og række. Jeg vælger den kønneste, stryger til højre.

Hun dukker op. Tøver, men vover sig ind i mit slagterhus.

Sender hende gennem kvalitetskontrollen. Sexede grisebasse. 
Jeg får lyst til at tage hendes korpus på stålbordet, lige nu og her.

Stopper et øjeblik, da hendes skræmte øjne rammer mine.

Nervøst smiler grisegodten, da jeg siger: ”I nat skal du parteres.”

Hun behøver ingenting at sige.

Jeg fisker slagterkniven frem, svinger den over hende. Den føles skarpere end nogensinde.

Jeg skal få hende til at klynke, begynder at tørpiske min dolk mod hendes lår.

Blodet bruser gennem mine årer og presser på for at komme ud.

Jeg følger udskæringernes linjer med hænderne, de er så skrøbelige, at de giver efter.

Grundigt undersøger jeg mørbraden, den er mager, men fejlfri, tager fat i fileten og rusker i hamburgerryggen.

Nu kan jeg ikke vente længere. Uden videre flår jeg hendes kød fra hinanden, hun skælver og skriger og lugten af frisk slagtet kød spreder sig.

Jeg prikker mig ind i hendes fugtige indre. Hun gisper, borer mig længere ind, skærer mig frem og strejfer hendes hjerte.

Jeg mærker blodets dunken, hendes og mit, hurtigere og højere, som en sos sidste hyl og en ornes afskedssalut.

Jeg lægger alle kræfter i og skyder det sidste liv af, inden i hende.

Nu hænger jeg der, livløs på krogen, udtømt, blodløs som et lig.

Da jeg gispende kommer til mig selv, er hun væk.

Jeg tager mobilen frem og klikker mig ind på kød-Tinder. Der er de, som grisekoteletter på rad og række.

Hvis du vil høre digtet oplæst, så klik her.