Hvem er det egentlig, der har lært os at storme rundt og søge efter kærligheden konstant? Hvor kommer det fra?
Jeg ved godt, at kærlighed er livsvigtig.
Kærligheden kan få os til at blomstre for vildt, den kan gøre os lykkelige og den kan revolutionere verden! Jeg er helt enig. Fuldstændig enig.
Jeg lever trods alt af at prøve at forstå den og at få folk til at åbne deres hjerter.
Elsk mig, tak!
Jeg synes bare, det er komisk, at vi tror, vi skal have (og kræve) kærligheden fra ét bestemt udvalgt menneske. Denne person skal så fylde os op med den magiske eliksir kaldet kærlighed på daglig basis.
Vi tror, der skal komme én og fylde på os.
Vi tror, at kærligheden kommer udefra. Når vi er singler, søger vi med lys og lygte efter en kæreste, så vi ikke skal leve uden kærlighed.
Og når vi er i parforhold, bruger vi vores sparsomme tid på at overveje, om vi nu får kærlighed nok af kæresten, eller om vi i bund og grund burde finde en bedre, ”den rigtige”
Vi jager rundt efter kærligheden
Vi jager rundt efter den der såkaldte kærlighed og tror, vi skal gøre os fortjent til den:
Er det min mave, der er for slasket? Jeg må hellere træne den mere til fitness, så jeg kan få kærlighed. Står puderne i min sofa nu rigtigt?
Hvad er der galt, alle andre har fundet kærligheden bare ikke mig!!??
Vi vil fyldes op
Kærligheden er åbenbart en person, der skal komme og tilføre os den tryghed vi mangler, give os den glæde vi savner, fylde den tomhed ud vi har inden eller i det mindste gå ud med skraldespanden!
Vi vil trøstes, beundres, forgudes, knaldes, masseres, vi vil ha’ dét, der hedder kærlighed. Men hallo. Kærlighed er da ikke en helt bestemt person, der skal gøre noget helt bestemt for os, på et helt bestemt tidspunkt, (det er jo tyranni!).
Kærlighed er ikke noget, der kommer og går, noget man skal gøre sig lækker for at få fat i og noget man skal opnå. Man kan godt bestille en build-a-bear-mand på nettet, men det er ikke kærlighed!
Vi kan sagtens gå ud og skaffe sex, bekræftelse, ruchebaneture, det er dejlige oplevelser, det er dejligt, men vi skal ikke forveksle det med kærlighed.
Kærlighed er liv
For mig at se er kærlighed en tilstand. Vi har den alle i os, vi er født i kærlighed, babyer stråler som små stjerner! Kærligheden er inde i os, selv når alt virker tomt og koldt, så har vi den indeni.
Kærlighed er en tilstand, ikke et mål. Kærlighed er nydelse, det er tålmodighed, accept af den situation vi befinder os i, af den vi ér og af det vi gør.
At opleve kærlighed er at lukke hjertet op, så vi kan mærke alle fornemmelserne, sanserne og følelserne! Mærke hinanden!
Kærligheden er over alt
Luk dit hjerte op og gå ud i verden; der er fyldt med folk derude, der vil dig godt, der er kærlighed overalt.
Du behøver ikke vente på, at det bliver forår, så du kan gå ud og finde én, der kan lappe dig, fixe dig og fylde dig op.
Kærligheden er der allerede. Kærlighed er at holde af livet, som det er, at være taknemmelig for at trække vejret, kærlighed er at sove, spise, grine, hoppe og danse.
Luk hjertet op
Det er en tilstand indeni, som du kan fremkalde konstant. Kærlighed er at være i live, og vi er i live, lige nu! Fokuser på dét, du holder af, luk hjertet op på vid gab, og du vil mærke kærlighed overalt.
Oplev det! Grib det! Lad det fylde! Og giv det videre!
- Onani: Nyd dit private fantasihus Onani! Hvis det er gået helt i stå eller altid kører rundt i den samme halvpornografiske visuelle fantasi, så er her lidt inspiration til, hvordan du (både mand og kvinde), kan udvikle dine seksuelle fantasier.
- Hvorfor er mænd utro? Mænds utroskab er lidt som når man forestiller sig, at der i køkkenet står en kagedåse med småkager, som man ikke må tage af. Så lister vi ned om natten, lirker forsigtigt låget af og … haps. Vi kan nemlig ikke se, at det er et problem at spise de forbudte kager, hvis ingen kan se at der mangler nogen. Så betyder det jo dybest set ikke noget.
- Sådan kommer du videre, når kæresten er gået Den ene dag skinner solen, men næste dag dukker skyerne op og skyller negative tanker ned over dig. Du savner din kæreste, det er slut, han har fundet en anden.
- Er han den rette? Grin over jeres paradoksale forventninger Er hun eller han den rette for dig? Det kan være svært at finde ud af, når du er bragende forelsket. Men I kan begynde at undersøge, hvad I egentlig ønsker af en partner. Hvis du skal være helt ærlig, hvad er det så, du drømmer om? Ofte er det virkelig sjovt at dykke ned i forventningernes paradokser.
- Jakobs Sofa: “Det værste er at blive forladt” Hvordan kommer man videre, når ens elskede gennem tyve år har forladt en? Kærestesorgen efter skilsmissen er det sværeste, ugens gæst nogensinde har oplevet, den har slået hende fuldstændig omkuld.
- Single? Grib nuet – du er ingen pausefisk Hold da ferie, hvor er jeg dog træt af hele det pres, der ligger på singler nu til dags: find en kæreste, så bliver du helt sikkert lykkelig! Mød ham/hende på nettet. Du fortjener det! For det første; hvem siger, at jeg som single ikke allerede er lykkelig? Og hvem siger, at man nødvendigvis bliver gladere af at være i et konventionelt parforhold?
- Snak om din klitoris! Mange mænd har ikke forstået, hvor vigtig klitoris er. De tror, kvinden skal fyldes ud med en penis, så er hendes lykke gjort. Det er en STOR misforståelse!
- Længes danske kvinder efter lak og læder? Snart får ”Fifty Shades of Grey- Ikke flere hemmeligheder”, den sidste i trilogien, premiere. Personligt er jeg blevet ringet op af de første 50 journalister, der vil høre om blid rigmands-S/M stadig er en tendens. Og så vil de høre, om vi kan bruge ham mr. Grey til at forstå kvinder bedre.
- Kend dig selv Endnu engang har modebranchen chokeret og skabt røre. Jo tak, hvem har ikke set billedet af den underernærede unge model, de bragte i magasinet Cover fornyligt? Forståeligt nok satte billedet gryderne i kog, folk hidsede sig op på de sociale medier og mente at kz-looket ikke er til gavn for alle de unge piger, der lader sig påvirke af moden. Og jeg giver dem ret. Det er sørme da ikke særligt flatterende, smukt eller elegant at fremstille en ung model på den måde i tøjreklamerne.
- Vil du se min … ? Angsten har spredt sig derude i eros-land, og mange er krøbet i flyverskjul, efter at nyhedsdirektøren på TV2, Michael Dyrby, for nylig følte sig tvunget til at sige sin stilling op. Ifølge ham selv, fordi han har sendt sexede billeder og film til sin tidligere elskerinde, og de bagefter er endt på nettet.