Hjælp – han tilfredsstiller mig ikke!

Det er lørdag aften. Børnene sover, gæsterne er gået. I har fået lige tilpas alkohol til at begge er topliderlige – og nu skal I ind og hygge.
Du elsker din mand. Han er vildt sjov, I snakker fantastisk sammen, veninderne synes også han er lækker og han er verdens bedste far.
Men igen ender hyggen i dobbeltsengen med, at han forløst og glad går ud på badeværelset, mens du lynhurtigt onanerer dig til en orgasme, mens han er væk.
For han rammer det aldrig! Sidst du havde orgasme med en mand, var i det forhold du havde før du mødte din nuværende mand.
Så du kan sagtens – og helt uden problemer, når du selv klarer den.
Men din mand kan ikke tilfredsstille dig, og du ved ikke hvad du skal gøre for at ændre på det.
Du har nok faket orgasme i starten – og efterhånden er det blevet et ritual – fordi det er naturligt vigtigt for ham, at han tror, du får ligeså meget ud af det som ham.
Det gør det endnu sværere at tale om. Hvordan vil han reagere, hvis du fortæller at du har faket, og aldrig fået orgasme med ham?
Hvis du forsøger at fortælle det i soveværelset – eller endnu værre, mens I faktisk har sex – så giver du den intime del af jeres forhold et dødsstød. For ja, så bliver han enormt såret. Ramt på sin mandlighed – sin stolthed. Så lad endelig være med det.
Men du bør gøre noget ved det – for din egen skyld – for forholdets skyld – og for hans skyld.
Og det er til at løse.
Du skal tænke på jeres seksuelle forhold i 2 rum. Det ene er talerummet; f.eks stuen eller køkkenet. Det andet er bollerummet, der nok mest sandsynligt er soveværelset.
Det er i talerummet du med ord, skal gøre ham opmærksom på, hvad du godt kunne tænke dig. Og her snakker vi om konstruktive input. Tal til hans stolthed. Fortæl ham, at du elsker når han slikker dig. Eller at du er helt vild med den måde han kysser på. Eller hvad det nu er ved ham, der faktisk tænder dig.
Hver gang I har sex, og du faker hvor skønt det er, er der garanteret ting du fantaserer om, at han ville gøre i stedet for – eller mere – eller længere.
Han kan så omvendt fremhæve, hvad han godt kan lide ved dig seksuelt.
I bollerummet skal du også begynde at kommunikere med ham – men ikke med ord. Her skal du bruge dit kropssprog. Lad være med at fake hver gang. Men overdriv dine støn og dine bevægelser hver gang han gør noget, du virkelig godt kan lide – og vis ham med lidt grynt og flytte væk, hvis der er noget du ikke kan lide.
Det forstår mænd!
Vi vil gerne have succes! Især i dobbeltsengen. Og vi vil være i stand til at måle vores succes – så vi ved, at det her er helt rigtigt. Og vi er rigtig gode til at læse kropssprog!
For hvis der er noget der gør sex optimalt er det at vi kan tilfredsstille vores kvinde!