Hun snakker for meget
Så sidder hun igen i sofaen og plaprer løs om sin familie, sine veninder, noget hun hørte i radioen, og hvad hun vil købe på sin shoppingtur i morgen.
Emnerne stritter i alle retninger, og efterhånden bliver det umuligt for dig at høre efter. Hendes snak forvandles til en tæt hvid tåge, der fylder hele dit synsfelt. Du har lyst til at tage en avis og være i fred med dig selv bag den. Men tillader du dig at blive bare det mindste fjern i blikket, bliver hun sur.
Hvad gør du?
Du sætter noget musik på og skruer højt op. Så går du hen, trækker hende op af sofaen og begynder at danse med hende. Det kan godt være, at du ikke er en super trænet danser, men det gør kun effekten større.
Vrik ind mod hendes underliv, hold hende tæt, sving hende rundt, bare i nogle minutter, så har du opnået det, du ville.
Hun tier stille, om ikke andet så fordi hun er forbløffet. Og når hun endelig kommer sig, vil hun gerne tæt på dig igen. Musikken og dansen har vækket hendes sanser, og nu får du nemt lysten til at boble i hende.
2.
Hun gider ikke at have sex
Det er, som om hun altid har en god undskyldning for ikke at ville have sex med dig. Hun bliver ved med at have hovedpine eller underlivssmerter eller være lidt for træt.
Du har sikkert prøvet mange gange at tilbyde dig med dit stive lem og dine varme kys i hendes nakke, har lagt armene om hende og tungekysset, men det virker ikke. Når hun mærker din pik, oplever hun den som en krævestang, der vil indkassere sin ret, og bliver endnu mindre lysten.
Hvad gør du?
Du siger i en kærlig tone til hende: ”Søde skat, du virker anspændt og stresset. Jeg ved, hvad der hjælper. Kom, så skal jeg give dig noget massage. Jeg henter lige mandelolien.” Og så går du ellers i gang med at give hende den dejligste massage, hvor du langsomt arbejder dig fra hendes skuldre, ned langs ryggen.
Når du når til hendes lænd og baller, bliver du særligt tålmodig og grundig. Og lige pludselig, vups, så er der også noget mere, der bliver masseret, og stadig er du naturligvis uendeligt blid og omhyggelig. En sådan fremgangsmåde virker som magi.
Hendes nej kan slet ikke undgå at blive til et ”ja, ja, JA, bliv ved!”
Hun vil flytte sammen
Hun har set en lejlighed, hvor I begge kan være, viser dig billeder af den og foreslår, at I flytter sammen. For hende vil det være det ultimative bevis på, at I to vil hinanden ét hundrede procent og at kærligheden blomstrer.
Men du er sikker på, at en hverdag sammen vil svække jeres forhold. I hvert fald vil du gerne have mere tid til at lære hende at kende, inden du deler bolig med hende.
Hvad gør du?
Gør hende kærligt men tydeligt klart, hvor mange fordele der er i, at I har hver jeres sted. Fortæl hende, hvor gode pauserne er for dig og din kærlighed. At du kun kommer til at elske hende endnu højere ved at savne hende indimellem. I øvrigt elsker du at komme på besøg hos hende.
Det er som en opdagelsesrejse hver gang. Ros hendes hjem for alle de feminine kvaliteter og fine, små detaljer, som slet ikke vil passe til dine møbler. Røb også for hende, at du lige har bestilt en stor fladskærm, der kommer til at fylde det meste af din bagvæg, og nogle store, tunge højttalere.
Og at motorcyklen har fået lov til at overvintre i stuen. Det skal nok afskrække hende.
Hun brokker sig for meget over dig
Det kan indimellem synes som en nationalsport for danske kvinder at finde fejl ved deres mænd. Så hvis du synes, at din kvinde er lovligt kritisk over for alt, hvad du gør og ikke gør, så bare rolig, du er ikke alene. Det er selvfølgelig utroligt enerverende at høre på og derfor helt forståeligt, at din grænse en dag er nået.
Hvad gør du?
Lad for alt i verden være med at starte et stort skænderi. Det udvikler sig bare til underlægningsmusikken i jeres samliv. Så snart hun brokker sig, skal du i stedet kigge tavst på hende nogle sekunder, så det virker, som om du tænker over tingene, og så siger du stilfærdigt: ”Ja, min skat, det har du ret i.”
Lidt efter snakker du om noget helt andet, om en tv-serie, I skal se, eller en diskussion, du har haft med en kollega. Gentag denne procedure så mange gange, det er nødvendigt. Snart vil du opleve, at hun får svært ved at fastholde sin kritik og måske endda får dårlig samvittighed over at være så negativ.
Hun støvsuger demonstrativt midt i fodboldkampen
Kvinder har en tendens til at se meget martyragtige ud, når de laver husligt arbejde. Det er tydeligt, at hun synes, at du skulle se at komme op fra sofaen og hjælpe. Men hvis du styrter ud og finde støvekluden, måske endda på eget initiativ, risikerer du en bemærkning om, at hun hellere vil gøre det selv, for du gør det ikke ordentligt.
Hvad gør du?
Du går hen, uden et ord, slukker støvsugeren, tager fat i hende, løfter hende op og lægger hende på spisebordet, hvor du begynder at flå tøjet af hende.
Hun råber: ”Nej, det har jeg ikke tid til, nullermændene flyver om ørerne på os.”
Så svarer du med fast, maskulin stemme: ”Jeg vil skide på nullermændene. Når jeg har en guldklump som dig i mine hænder, kan jeg ikke tænke på den slags overfladiske ting. Jeg tænker kun på, hvor højt jeg elsker dig.” Oplev hvor blid og føjelig kærlige ord og komplimenter gør din kvinde.
Hun vil have børn
Moderinstinktet vælder konstant op i hende. Ofte er det, som om hun ikke kan snakke om andet end sin længsel efter en baby. Særligt slemt er det, når hun har været på besøg hos sin søster, der har tre små børn, hun er totalt charmeret af.
Og du har slet ikke lyst til at blive far. Du siger hele tiden højt, at du ikke er lige der, men det bliver altid i hendes hoved forvandlet til en bekræftelse på, at du nok snart bliver klar.
Hvad gør du?
Det bedste er på en konstruktiv måde at gøre hende opmærksom på, at du er andet end et avlsdyr og vil respekteres som et menneske med egne behov. Du kan også vælge at komme hende i møde. Sig, at det at få børn er noget smukt og meget, meget tidskrævende, som kræver den rette timing. Og lige nu og det næste år, har I så mange dejlige fremtidsplaner, bare I to, at babyen må vente. En sidste mulighed er at støtte hende helt vildt i hendes karriere, så hun ikke har tid til at få børn.
Hun vil skilles
Trods alle dine anstrengelser for at tække hende, sker det overraskende, at hun er blevet træt af dig. En aften over middagen siger hun, at hun vil skilles. Du bliver chokeret. Panikken spreder sig ud i hele din krop, og du kan slet ikke være i dig selv for smerte og skuffelse.
Hvad gør du?
Hvis du gerne vil beholde hende, er det bedste lynhurtigt at sluge din sårede stolthed. Undgå at lave et stort, turbulent drama, hvor du råber og skriger, tager hårdt fat i hende, smider med tingene og sender hende onde sms’er. På den måde gør du det bare endnu nemmere for hende at gå.
- Ti ting, mænd hader ved kvinder – og det, de elsker Oplever du ligesom mange andre kvinder, at mænd er svære at gennemskue? Når de bliver sure, er de enten tavse eller går deres vej, men hvad er der galt?
- 6 kysseøvelser! Kys er naturens lykkepille Kys! Jakob Olrik mistede engang en barndomskæreste, fordi han kyssede så dårligt. Hun husker det 20 år senere. Han har øvet sig siden, og her får du seks gode tricks til at nærme jer hinanden. Pas på det er vanedannende!
- Vil du ha’ en kæreste? Vil du ha’ en kæreste? Der er mange muligheder for at finde kærligheden nu til dags. Her får du lige et par gode råd med på vejen, til at komme godt i gang.
- Hvornår er man kærester? Når man er forelsket og har sex første gang med sin kvinde, er det tit for lige at prøve den del af også. Anden gang bliver det som regel bedre, og tredje gang tror hun, at nu er I kærester! Det har jeg virkelig prøvet mange gange. Efter tre hede oplevelser er jeg selvfølgelig stadig på. Jeg er stadig forelsket, det er hun også, men hun går hjem, mens hun begynder at fantasere om, at vi skal købe sommerhus i Sverige sammen, og hvordan hendes familie vil tage imod mig, når hun tager mig med hjem til mor og far for at præsentere mig.
- Hvor finder du kvinden? #2 Jetsetstedet kan både være et diskotek, en klub og en meget fancy bar. Kendetegnet er, at der altid er en dørmand og et sindssygt langt cocktailmenukort med priser, der får skyskraberne i Dubai til at ligne afrikanske lerhytter. Der er også meget tit et avanceret rangordenssystem for, om man overhovedet kan komme ind. Især i landets største byer som København og Århus.
- Kvinder er også utro- men ikke af samme årsager som mænd Kvinder er også utro, selvfølgelig dyrker de sex med andre end manden derhjemme. Det kan der være flere grunde til. Hvis en kvinde ikke føler sig prioriteret af sin kæreste, kan hun af følelsesmæssige årsager få behov for at gå ud og finde bekræftelse andetsteds. Selvfølgelig. Vi vil alle sammen gerne føle os elsket.
- 5 parforholdstyper: Find dit (tidligere) parforhold! Der er 5 parforholdstyper, som parforhold kan inddeles i. Tjek om du kan genkende træk fra dit nuværende eller tidligere forhold i lighedsforholdet, forældreforholdet, konkurrenceforholdet, modsætningsforholdet eller måske lærerforholdet?
- 6 cubanske tips til at omfavne din erotiske side Mange kvinder spørger mig: ”Kan jeg blive et erotisk menneske?” De spørger, fordi de betvivler, om de er sensuelle, måske fordi de ikke lige er i kontakt med den side. Og her må jeg sige; jamen, du behøver ikke blive det, for du ér det allerede.
- Dyresex For mig at se er den aktuelle debat om et forbud mod dyresex ren og skær underholdning. For hvad handler debatten egentlig om? Den er meget mangelfuld i sit indhold. Og lige for at slå det helt fast; jeg bryder mig på ingen måde om mishandling af hverken dyr eller mennesker.
- Dorte den farlige drømmer. Ny føljeton fra det virkelige liv Til et foredrag møder Jakob Olrik en kvinde, der insisterer på, at de skal møde hinanden igen. Faktisk dukker hun uindbudt op og insisterer på at komme ind, for ellers … Følg den nye føljeton om Dorte den farlige drømmer.