Er din mand mors lille dreng?

Hvornår er kærligheden neurotisk og syg?

Svaret er: alt for ofte. Men vi tilpasser os, bøjer af og efterhånden tager det tossede sig ud som normalt. Især kvinder er tilbøjelig til at give sig selv skylden for, at tingene udvikler sig, så de føler sig utilpas i deres forhold og ikke finder deres mænd tiltrækkende.

Men det kan sagtens være mændene, det er galt med. Jeg vil her beskrive en af de mest typiske kærlighedsneuroser hos mænd. Den er ikke så glamourøs som Peter Pan-syndromet, og omtales derfor ikke så meget. Til gengæld forekommer den langt oftere, så mange vil nok kunne nikke genkendende til den. Lad os kalde den mors dreng.

“Kvinde, kend din mand”- Efterårsturneen 2017. Se hvornår Jakob Olrik gæster din by

Poul er sådan en. Han er gift med Ida, de er i 40’erne og har levet rimeligt uproblematisk sammen i mange år. Men metaltrætheden er begyndt at sætte ind. I stigende grad bliver Poul gal og ophidset, når han møder bare den mindste kritik fra Ida, eller de er uenige. Faktisk kan han slet ikke tåle konfrontationer, eller at noget er følelsesmæssigt kompliceret. Så reagerer han med hysteri eller ved at stikke af. Flere timer senere vender han tilbage, kaster sig ned i sofaen, ser surmulende fodbold og læser avisen. Han bliver ikke god igen, før Ida tager sig sammen til at stryge ham over kinden, og siger, at det nok skal gå, og at hun jo ikke mente det så slemt.

Sandheden er dog, at hun synes, det er slemt. Faktisk tæt på uudholdeligt.

Mænd, som lider af denne kærlighedsneurose kan sagtens være utrolig charmerende. De er gode til at få kvinder til at føle, at der er brug for dem, gode til at appellere til hendes beundring. Han er ikke den, som kører sololøb. Når der skal tages en beslutning om at købe hus eller finde sommerens ferierejse, vil han virkelig gerne høre hendes mening. Hun må også gerne tage det meste af ansvaret. Der vil dog hurtigt vise sig nogle tegn på, at han er mors dreng.

Ligesom man har det allersjovest og er mest begejstret, bliver han sur, hvis han ikke får sin vilje. Helt ligesom en lille dreng, der overfor sin mor skifter mellem at være sød og legende, charmerende og oprørsk og grænseafprøvende.

En mors dreng vil for alt i verden elskes og går langt for at blive det, men der er ikke tale om en gensidig kærlighed, hvor han selv i samme grad kan elske den anden vej. Ofte udvikler forholdet sig sådan, at han efterhånden bliver mere patetisk i sit forsøg på at holde fast i hende. Han er utrolig opmærksom på, om han nu gøre det godt nok og tigger hende om at blive. På den måde låser han hende fast i rollen som mor og den trygge favn, han altid kan vende tilbage til.

Efterhånden taber forholdet sin erotiske dynamik. Hun finder ham mindre tiltrækkende og får hede drømme om at møde en mand med integritet, som ikke har brug for at manipulere eller konstant er forhippet på at få hendes beundring.

Læs også: Hjælp- Han tilfredsstiller mig ikke

Et andet klassisk eksempel er pæredanske Klaus. Han står midt i et langvarigt ægteskab med en kone, som aldrig er tilfreds. Hvis han tager hårdt fat i sengen, klager hun, hvis han tager blidere fat, klager hun også osv. I mange år har det fungeret acceptabelt, for hans kone er samtidig omsorgsfuld og sød, og de har haft så travlt, at tiden til hyrdetimer har været minimal. Først nu, efter tyve år, føler han sig pludselig ikke genkendt. Han oplever, at han gør alt for hende, og alligevel ser hun ikke op til ham. Da han er ret konfliktsky, er han kommet til mig for at få råd til igen at gøre sig tiltrækkende over for hende.

Vi arbejder på, at han skal fralægge sig det syn på kærligheden, han fik i sin barndom, hvor han var et evigt kærlighedssøgende barn. I stedet skal han turde lade sin indre superhelt træde i karakter og støtte og tale til hende som et voksent menneske, gerne lidt machoagtigt. Det viser sig hurtigt, at det gør han kone meget mere positivt stemt. Faktisk opdager han, at hun respekterer og kan lide, at han ser hende lige i øjnene og siger, hvad han mener og har behov for.

Lad os vende tilbage til Ida fra begyndelsen af denne klumme, som var begyndt at skændes ofte med sin mand. Hun vil gerne forstå, hvordan diskussioner om hverdagsagtige ting konstant accelererer og føles meget ubehagelige.

Jeg foreslår, at hun begynder med at tage væk et par dage, så der bliver plads til at savne og tænke sig om. Det gør hun og vender tilbage mere handlekraftig. Vi beslutter, at hun i konflikterne med sin mand nu ikke længere skal svare aggressivt tilbage og lade sig trænge op i et hjørne. I stedet skal hun tale til ham som en dreng på fem år og tilbyde ham sin favn.

Effekten er overraskende. Pludselig udvikler konflikterne sig anderledes fredeligt og er langt mindre energikrævende. Det har dog også sin pris. Da hun nu har fået en platform til at forstå ham, går det op for hende, hvor infantilt hans følelsesliv er og mister respekten for ham. Hendes næste skridt er at vælge, om hun vil blive i sådan et forhold.

At tage sit parforhold op til et eftersyn er aldrig omkostningsfrit. Men det giver os mulighed for at vælge det sunde og energigivende til og arbejde hen imod en kærlighed med gensidig respekt og omsorg. Og findes der noget mere berigende i livet?

Læs også: Ta’ ansvar for dit parforhold